Reality26. april 2020

Sejlturen har ændret Kristian von Hornsleth: De syv haves skræk

Den excentriske kunstner satte kulør på overfarten over Atlanterhavet, men viste også en hidtil ukendt eftertænksom side af sig selv.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kristian_von_hornsleth.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Er han gal eller genial?, får man lyst til at spørge sig selv. Kunstneren Kristian von Hornsleth er nok begge dele, for med farverig billedkunst og provokerende kunstprojekter har han gennem mange år udfordret danskernes syn på samfundet og på os selv med stor succes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kristian_von_hornsleth_4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Kristian von Hornsleth er bedst kendt for sine farverige og udfordrende kunstværker. (Foto: Thomas Laursen)

For tiden kan du se den 57-årige sørøver i Kanal 5’s ”Over Atlanten”, hvor han i vinteren sejlede fra canarieøen Lanzarote til St. Martin i Caribien sammen med fem andre kendte. Her poserede han gerne for kameraet med havregrød hængende ud af mundvigen og underholdt med drabelige digte om mord og voldtægt, alt sammen til stor morskab for de andre på båden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kristian_von_hornsleth_5.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Som Heimdal fra den nordiske mytologi løfter Hornsleth regnbuen midt ude på Atlanten. (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Puster vitaminer i andre

Den skægge sprællemand har gjort stort indtryk på især Anders Lund Madsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/anders_lund_madsen_0.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Entertaineren Anders Lund Madsen blev meget positivt overrasket over Hornsleth på sejturen, og de to blev hurtigt gode venner. (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

– Jeg tror på, at mennesker enten suger energi ud af andre eller puster det ind i andre, og Kristian er en mand, der puster vitaminer ind i andre.

Han siger nogle helt vanvittigt tossede ting, men det er et overflødighedshorn af energi. Han gør det triste til noget sjovt, lyder det rosende fra Anders.

I sjette afsnit af ”Over Atlanten” ser man også, at Kristian von Hornsleth taler meget omsorgsfuldt og livsklogt med Julia Sofia, der har haft et par svære dage på havet.

Blev stille og kedelig

I løbet af de 18 dage på søen blev alle på skibet presset af den ekstreme situation ude på havet. Og det havde den overraskende effekt på Kristian, at han blev stille.

– Jeg tror, jeg gik ind i mig selv og blev kedelig. Jeg prøvede at spare på kræfterne, kalorierne, siger Hornsleth til SE og HØR.

Den garvede kunstner lod sig heller ikke påvirke, når nogle af de andre kendte undervejs klagede meget over kedsomhed om bord.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kristian_von_hornsleth_3.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Besætningen på sejlskibet nærmer sig halvvejspunktet for turen over Atlanterhavet – og med det følger en hverdag, hvor kedsomheden og ensformigheden begynder at melde sig. Og så er det op til den enkelte at få tiden til at gå. For skibets gale, excentriske kunstner er det dog ikke på nogen måde et problem. Han giver sig til at tegne og digte. (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

– Jeg var den ældste på båden og har prøvet så mange ting gennem livet. Programmet er en hyldest til naturen og til det at være til stede, som vi alle sammen tit glemmer i denne her digitale verden, vi lever i. Vi skal huske ikke at brokke os så meget, siger han og fortsætter:

– Jeg har sejlet i joller, da jeg var ung. Jeg er draget af det og kan ikke forstå, når Wafande og de andre siger, de ikke gider være på en båd. Jeg syntes, det var fantastisk, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kristian_von_hornsleth_2.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Ude på det blå ocean fandt Hornsleth masser af inspiration.
– Jeg skrev et langt digt. Jeg fik tegnet en hel del derude, og sammen med fotografen på båden har jeg overvejet at lave et bogværk, som bare skal hedde ”Atlanten”. (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Hovedet oppe i røven

Hornsleth lægger ikke skjul på, at arbejdet som kunstner er udfordrende og kræver ufatteligt meget af ham.

Kristian arbejder for det her monster, der hedder Hornsleth. Kristian fejer gulv, betaler husleje og kører børn til fodbold, og så rumsterer Hornsleth. Det er ligesom at leve i et skizofrent parforhold, fortæller han i programmet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kristian_von_hornsleth_1.jpg
 (Foto: Aller Media)

Den kendte kunstner blev gift med Sine Hornsleth i 2013. Sammen har de børnene Florian og Holly. (Foto: Aller Media)

Turen over Atlanterhavet har i den henseende givet ham noget at tænke over.

– Jeg fandt ud af, at jeg har lyst til at være mere for fællesskabet og mindre for Kristian von Hornsleth. Det lyder sukkersødt, men jeg mener det. Jeg har fandeme haft hovedet oppe i min egen røv i 20 år, og jeg tænker på, om jeg gør nok for min familie og for min mor? Måske skal jeg være mere aktivistisk orienteret. Være mere aktiv i kampen for klimaet, siger han til SE og HØR.

Sponsoreret indhold