Reality6. maj 2022

“Selling Sunset” vender tilbage med TO nye sæsoner: Her er det, vi ved

Den femte sæson af realityhittet havde premiere for få uger siden, og snart kan fans af serien se frem til både en sjette og syvende sæson
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sellingsunset_season5_episode5_00_26_35_08r.jpg
 Foto: Netflix

Fredag har Netflix premiere på deres allerførste reunionafsnit af “Selling Sunset”, og allerede nu står det klart, at dramaet ingen ende vil tage.

Derfor vil glæden sikkert også være stor hos fan af Netflix’ realityhit, når det lyder, hvornår den kommende og sjette sæson vil få premiere.

Den femte bød nemlig på alt fra at vise den blomstrende – og senere visne – kærlighed mellem Chrishell Stause og Jason Oppenheim. Mens der heller ikke blev lagt fingre imellem, når det kom til de kvindelige stjerners had til deres kollega, Christine Quinn.

Et had der kun blev større med hvert afsnit, og som efterlod seerne med noget af en cliffhanger i sæsonfinalen, da det stod klart, at Quinn havde forsøgt at bestikke en af Emma Hernans kunder til at droppe samarbejdet.

Her gjorde bossen Jason Oppenheim det nemlig klart, at det ville få store konsekvenser. Men hvilke?

Det vil uden tvivl være ét af de helt store samtaleemner, når den sjette og kommende sæson får premiere hos streaminggiganten.

Siger Christine Quinn op?

Det er ikke længe siden, det stod klart, at den 33-årige Christine Quinn kunne bekræfte, at hun og manden, Christian har stiftet deres egen virksomhed.

Det betyder, at hun højst sandsynligt ikke vil spille en nær så stor rolle i “Selling Sunset”, og hun er i dag derfor heller ikke længere at finde på The Oppenheim Groups hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega791683_027.jpg
 Foto: MEGA

Christinw Quinn har aldrig lagt fingre imellem, hvad hun synes om de andre – men nu tyder alt på, hun er færdig i serien. Foto: MEGA

Hvorvidt hun er med i et par afsnit, eller om hun helt udgår fra programmet, det vides endnu ikke.

Grundet smitte med corona er Christine Quinn heller ikke at finde i den kommende sæson 5 reunion, der får premiere på Netflix fredag den 6. maj.

– Producerne tilbød hende at være med på en videochat, men det takkede hun nej til, da hun ikke følte sig frisk nok til at deltage, har en talsmand fra Quinn udtalt til US Weekly.

Chrishell Stause og Jason Oppenheim-bruddet

Sæsonfinalen sluttede på sørgeligeste vis for den 40-årige Chrishell Stause, der ellers gennem hele sæsonen havde kunne fortælle og vise sin kærlighed til bossen.

I det sidste afsnit måtte hun nemlig fortælle sin kollega Emma Hernan, at hun var gået fra ham, efter han endeligt havde besluttet, han ikke ønskede børn, trods de to ellers var gået langt i processen for at skabe et barn.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/sellingsunset_season5_00_20_03_17r.jpg
 Foto: Netflix

Gennem hele femte sæson kunne fans endelig se, hvordan romancen mellem Chrishell Stause og Jason Oppenheim udviklede sig. Foto: Netflix

Deres brudte forhold og den muligt akavede stemning på kontoret vil derfor uden tvivl fylde en del i den kommende sæson.

Rejser Vanessa Villela væk fra LA?

Den endnu relativt nye stjerne i serien, Vanessa Villela har ikke meget skærmtid i den femte sæson, dels fordi hun blev hårdt ramt af corona under optagelserne, men også på grund af kæresten.

I løbet af sæsonen får hun nemlig introduceret, at hun for mere end et år siden mødte sin drømmemand på nettet, men han bor i England.

Artiklen fortsætter under opslaget

Det er derfor ikke tit, de to kan være fysisk sammen – hvorfor Vanessa alvorligt overvejer at droppe jobbet og flytte land.

En beslutning der derfor uden tvivl vil blive belyst i den kommende sæson.

Men et hurtigt kig på Vanessa sociale medier, så tyder alt på, at hun endnu ikke har forladt ejendomsmæglerfirmaet.

Vil Chelsea vende tilbage?

I løbet af sæsonen blev seerne introduceret for den britiske Chelsea Lazkani, og det står klart, at hun tilbydes et job, hvis hun formår at sælge en specifik bolig.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/sellingsunset_season5_episode6_00_05_14_13r.jpg
 Foto: Netflix

Foto: Netflix

Meget tyder derfor på, at hun bliver en fast del af kontoret i den nye sæson, hvor hun muligvis overtager Christine Quinns plads.

Hvornår får de nye sæsoner premiere?

Selv om Netflix har bekræftet, at “Selling Sunset” vender tilbage med både en sjette og en syvende sæson, så har de endnu ikke fortalt, hvornår de vil få premiere.

Du kan se reunionafsnittet fra sæson fem fra fredag den 6. maj klokken 09 på Netflix.

Sponsoreret indhold