
Sille Nimholm får flashbacks: Sender kæmpe sviner til Theis Horndrup
LÆS OGSÅ: "PARADISE"-DELTAGER HAR FRÆK FORTID MED FIE LAURSEN
Det turbulente forhold mellem Theis Horndrup og Zenia Lund på "Paradise Hotel" er blevet debatteret af stort set hele Danmark, som enten holder med den blonde Amager-dreng eller den jyske tv-godte.
Gud og hver mand har en holdning til Theis' behandling af Zenia, og flere beskylder ham for gaslighting og narcissisme. Anklager, som hun bakker op om.
Også iblandt deres realitykollegaer er der delte holdninger - men hos den tidligere "Paradise"-vinder Sille Nimholm er der ingen tvivl om, hvor sympatien ligger. Det har hun givet udtryk for flere gange på de sociale medier, og nu forklarer hun sig over for SE og HØR.
- Jeg synes bare, at han har nogle ret voldsomme narcissistiske træk. Han gaslighter og manipulerer med Zenia, og det er bare voldsomt, synes jeg, forklarer Sille til SE og HØR.
Når Theis bliver konfronteret med beskyldninger om gaslighting af Zenia og narcissistisk personlighed, svarer han hver gang, at alt, han gjorde og sagde på "Paradise Hotel", var en en del af spillet.

Den forklaring køber Sille dog ikke.
- Jeg kan ikke se, hvad det har med spillet at gøre, at man skal køre så psykisk på et andet menneske. Jeg kan ikke se den sammenhæng, slår Albertslund-divaen fast.

Ubehagelige minder
Silles antipati mod Theis kommer nok ikke bag på trofaste læsere her hos os, og den tidligere paradiso kan på mange måder se sig selv i Zenia.
- Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at det ikke minder mig om en relation, jeg har haft i mit liv selv, siger Sille og refererer selvfølgelig til sin egen debut i "Paradise Hotel", hvor hun havde en turbulent relation til sin senere ekskæreste David Jarsbo.
- Jeg kan i en eller anden grad sætte mig i Zenias sted, og når man er sådan et sted, så har man brug for lidt støtte, uddyber hun.
I starten af den aktuelle sæson af "Paradise Hotel" var det Theis, som havde medvinde på de sociale medier. Her blev han hyldet, mens Zenia blev kaldt naiv og godtroende af både seere og andre paradisoer.
Nu lader det til, at stemningen er vendt, og at der er langt flere medlemmer af team Zenia nu, end der var i starten. Det gør Sille glad at se.
- Det er rart, at man begynder at kalde folk ud, når de ikke opfører sig pænt, og at man ligesom støtter den, der bliver udsat for det, forklarer hun.