Reality18. december 2022

Sille Nimholm har ingen kontakt til David Jarsbo: Det var traumatiserende

Hele episoden med ekskæresten David Jarsbo har taget hårdt på Sille Nimholm. Her fortæller hun, hvad der gik galt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sille Nimholm har ingen kontakt til David Jarsbo: Det var traumatiserende
 Video: SE og HØR/Kaspar Wenstrup

Lige efter parret slog op, håbede Sille Nimholm stadig på, at de på et tidspunkt måske ville kunne blive kærester igen.

I dag har hun og David Jarsbo dog kun kontakt, når de sidder over for hinanden sammen med deres advokater og diskuterer sagen om den “Paradise Hotel”-gevinst, som David Jarsbo havde lovet at dele med hende.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at David har nogle sindssygt gode egenskaber. Nu ved jeg ikke lige, hvor han er i dag, for jeg snakker ikke med ham. Men dengang var jeg meget overbevist om, at David havde nogle sindssygt gode egenskaber.

– Der var bare nogle ting for mit vedkommende, der overskyggede de gode ting, han også var. Og det var ikke noget, jeg kunne gå på kompromis med, begynder Sille Nimholm, da snakken i SE og HØRs “Sladderministeriet” endnu en gang falder på konflikten.

Hun og David Jarsbo er nemlig nomineret til en Reality Award for “Årets drama” på grund af den verserende sag, hvor Sille Nimholm kræver at få den del af gevinsten, som ekskæresten lovede hende.

Folk har misforstået, hvad der knuste mig

I forbindelse med sagen er det gået op for Sille Nimholm, at der er nogle misforståelser af, hvad det er, der har taget så hårdt på hende i forhold til David.

– Folk tror, at jeg er knust eller har været påvirket af kuglekastet. Selvfølgelig gjorde det ondt, det ville være løgn at sige andet. Men det, der har været traumatiserende for mig, det har været den relation, jeg havde til David, efter vi kom hjem.

Sille Nimholm mener, at folk har misforstået, hvad hun blev så knust over.
Sille Nimholm mener, at folk har misforstået, hvad hun blev så knust over.
 Foto: Kaspar Wenstrup

For selv om det var hårdt for parret at forsøge at danne en relation, efter han løb med pengene i “Paradise Hotel”-finalen, så var det først efterfølgende, han virkelig ødelagde deres forhold, fortæller hun:

– Det er de ting, der er foregået herhjemme, der har sat spor i mig. Utroskab er også et enormt stort tillidsbrud. Og så var vi enormt forskellige. Gik over hinandens grænser ofte.

– Det er relationen til David efterfølgende, der har gjort, at jeg godt kan være traumatiseret på nogle punkter.

Hør Sille Nimholm fortælle i videoen øverst i artiklen

Du kan også se hele episode 11 af "Sladderministeriet" med Sille Nimholm og Patrick Holsøe som gæster i klippet her:

Eller høre udsendelsen som podcast her (eller der, hvor du lytter til podcasts).

Sille og David, da de stadig var et par.
Sille og David, da de stadig var et par.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Sponsoreret indhold