Simone Hvenegaards ultimatum fik Philip May til at gå i misbrugsbehandling

”Elsker du kokain mere, end du elsker mig?”

Det var spørgsmålet fra Philip Mays kæreste Simone Hvenegaard, der efter flere turbulente år med løgne og misbrug, endelig fik ”Paradise”-veteranen til at gå i behandling.

Det fortæller han i ”112 for knuste hjerter”.

I 2010 var Philip udstationeret i Afghanistan. Tre uger før afrejse mister han to kammerater i et morteruheld. Under sin syv måneder lange udsendelse i Afghanistan mister han yderligere tre kammerater.

Det er derfor en stærkt traumatiseret Philip May, der i 2014 rejser til Mexico for at deltage i realitybaskeren ”Paradise Hotel”.

Det anede han bare ikke på daværende tidspunkt.

Og i stedet for at gå i terapi, dulmer han de gentagende mareridt og flashback med fest, alkohol og kokain. Og festen fortsætter i Mexico.

- Det er 100 pct en flugt. Når jeg tænker tilbage, så har jeg prøvet at flygte og køre den til ekstremerne for at tænke på noget andet, fortæller han i podcasten.

På hotellet møder han Simone Hvenegaard og bliver forelsket det øjeblik, han ser hende, og parret ender som bekendt med at blive Paradise-kærester.

På Paradise må man udelukkende snakke om de ting, der sker i nuet. Derfor kender Simone intet til Philips fortid som udsendt soldat – hun kendte kun den storsmilende festabe, hun forelskede sig i på hotellet.

Derfor skal parret også lære hinanden at kende på ny, da realityshowet er i kassen, og de begge er på dansk jord igen.

Simone hører fra andre, at han tager stoffer og er utilregnelig og kan naturligvis ikke lade være med at tage de nye informationer ind og stille spørgsmålstegn ved dem.

- Hvem er den Philip hun er vild med lige pludselig? Jeg vil gøre alt for at bevise, at jeg stadig er den samme herhjemme, for det er jo den person, jeg stadig er, men herhjemme er der bare alle dæmonerne, fortæller han.

Hjemme i Danmark kommer dæmonerne væltende, og Philip flygter fra dem med drukture og kokain.

- Det fylder nok mere, end jeg selv kunne se. Det var den eneste måde, jeg kunne leve. En måde at overleve på. Den eneste måde, jeg kunne være til stede de andre hverdage var ved at komme væk fra mine tanker nogle af de andre dage, erkender han.

På daværende tidspunkt er han dog slet ikke bevidst om, at byturene er en flugt fra fortiden, og at alkohol og kokain er selvmedicinering.

Da Simone konfronterer ham med sin nye viden, lyver Philip og siger til hende, at han ikke tager stoffer. At kokainen hører fortiden til.

I dag erkender han, at han også løj over for sig selv, når han sagde til Simone, at han ikke tog stoffer. Men ikke i en ond mening, for hver gang han havde taget kokain, fortalte han sig selv, at det var sidste gang.

- Det var en løgn, hun forelskede sig i. Det gør så ondt, når jeg skal sige det. Det skærer i hele mit hjerte, når jeg sidder og taler om det nu. Hun er jo blevet forelsket i mig, men der er så meget andet. Hun er blevet forelsket i alt det gode, lyder det fra realityfyren.

De stærke følelser for Simone gør Philip rædselsslagen for at fortælle hende, hvad der gemmer sig bag det storsmilende ydre.

- Jeg er så bange for at miste. Alle mine tanker går på, at jeg mister hende, hvis jeg fortæller hende det. Og når man tænker tilbage på det, så er det jo også, at jeg er så hamrende bange for at miste i forvejen, fordi jeg har mistet så mange af mine venner.

- Og miste hende, som er min store kærlighed, vil betyde den samme sorg. Den sorg, som jeg aldrig har kunnet komme ud af alle de år. Så jeg er simpelt hen så bange for, at når hun får sandheden at vide, så går hun fra mig, fortæller han.

Simone har fra starten gjort klart, at folk, der tager stoffer, er det værste hun ved. Hun kan ikke tolerere det, så Philip ved også, at en indrømmelse ville ødelægge alt.

Ikke desto mindre er Philip og Simone sammen on and off gennem et par turbulente år præget af tillidsbrud på tillidsbrud.

Simone bliver ved med at tilgive, når Philip falder i. De får dog ikke rigtigt talt om det, og den dårlige samvittighed gnaver hul i Philip, som skubber Simone længere og længere væk.

- Noget af det, der brænder sig mest fast, er den der ”elsker du virkelig kokain mere end du elsker mig? Hvordan kan du gøre det mod mig, Philip, når jeg har sagt, jeg vil gå fra dig, hvordan kan du så blive ved med at gøre det? Det er jo en gambling hver eneste gang?”, genfortæller han Simones indtrængende ord.

Philip sniffer ufortrødent videre og fortsætter med at træde på Simones værdier. Misbruget styrer ham fuldstændig. Det kan han se i dag. Dengang erkendte han slet ikke, at han havde et problem.

- Inderst inde ved jeg jo nok godt, at jeg kommer til at gøre det igen, selv om jeg lover hende, at det gør jeg aldrig nogensinde igen. Men jeg kæmper og kæmper, så det er sådan en ond spiral, der bliver ved med at komme op igen, forklarer han.

Philip ved, at det ikke er den, han er, Simone ikke kan lide, men det han gør. Det er hans misbrug, hun ikke bryder sig om, men det er svært for ham at vriste sig fri af kokainens dulmende rus.

Indtil Simone stiller ham et ultimatum.

- Det er der, hvor hun siger ”Philip, enten starter du i et misbrugscenter, eller også skal vi aldrig nogensinde være sammen igen”. På det tidspunkt hænger vi i det sidste. Vi er derude efter tre års tid, at det ikke kan blive ved.

- Vi elsker hinanden over alt på jorden og har det rigtig godt sammen, men vi kan ikke blive ved. Min fortid i militæret begynder langsomt at hale ind på mig. Det hele bliver værre og værre, fortæller han.

Han sover dårligere om natten, kroppen er i konstant alarmberedskab. Han er så anspændt, at han ikke kan holde ud at være sammen med andre mennesker – ikke engang Simone.

- Jeg er så anspændt, jeg ikke kan kramme hende. Hun skal væk. Alt skal væk, jeg skal være alene, jeg skal være hos mig selv. Jeg skal flygte, jeg skal afsted. Det er sådan nogle episoder der gør, at vi slet ikke kan være kærester for hinanden, fortæller han.

Philip kan slet ikke sætte ord på hans tilstand, og i stedet for at tale om alle dæmonerne, der piner ham, munder det ud i skænderier.

Et skænderi, der bliver til førnævnte ultimatum.

- Der er jeg kommet frem til den erkendelse, at jeg har et misbrug. Det kan jeg mærke, for nu er vi altså langt inde, og det er ikke bare fest – jeg kunne skjule det lidt med Paradisefester og alle de dumme undskyldninger, man forbinder med et misbrug, men nu er det hverdag. Og jeg sidder stadig fast i det samme pis.

- Så jeg får det her ultimatum, at enten søger jeg ind på et misbrugscenter eller også er det slut. Det sker efter en bytur, hvor jeg bliver busted. Igen.

Philip ringer til et misbrugscenter og får en tid dagen efter og begynder i et forløb.

Inden havde Philip aldrig tænkt over, hvorfor han tog stoffer. De spørgsmål bliver han stillet på misbrugscenteret, så han kan finde årsagen og begynde at arbejde med det.

Derefter begynder han i veterancenteret, da det står klart, at det er traumerne fra hans tid i militæret, der trigger hans trang til stoffer.

- Det er første gang, jeg erkender, at der er noget galt. Det er også første gang, jeg føler, at der er nogen, der tager mig seriøst i hele det her, og at der er nogen, der forstår mig, siger han om sin tid på veterancenteret.

Under forløbet i veterancenteret bliver Philip diagnosticeret med PTSD og begynder i søvn- og traumeterapi, som hjælper ham i hverdagen, så han ikke længere behøver at flygte og selvmedicinere.

Diagnosen kom ikke bagpå Simone. Men hun har både stor beundring og respekt for Philip, som endelig arbejder benhårdt med sig selv og de traumatiske episoder, han oplevede under sin tid i militæret.

Så langt så godt. Det er dog ikke kun Philips mentale tilstand, der skal bygges op igen. Det skal tilliden mellem ham og Simones også.

Simone smuttede ikke, da hun truede med det, men parret skal finde hinanden igen, og Philip skal bevise, at han er til at stole på.

Det lykkes og kort efter Philip er blevet clean, smider Simone p-pillerne. Tre måneder senere venter parret deres første barn.

- Så er det nu, Philip. Så skal vi ud at have fuldtidsarbejde, vi skal have hus – det slår bare klik i min hjerne, så jeg går ud og finder et fuldtidsarbejde den dag, hun bliver gravid. Der skal struktur, og det andet liv skal bare stoppe. Jeg bliver far fra den dag, hun bliver gravid, og mit mindset ændrer sig fuldstændig, fortæller han.

Trods timevis af terapi, vil PTSD’en ifølge Philip altid sidde i ham. Han er dog ikke bange for at falde tilbage i sit gamle misbrugsmønster, for han har fået bearbejdet de gamle traumer grundigt – og så er der nu ikke bare Simone, men også deres søn Vilmar at føle skam over for, hvis han igen skulle begynde at tage kokain.

- Jeg kommer igennem min hverdag uden at skulle være i overlevelse hele tiden. Der er næsten ikke nogen mareridt mere - der er nogle få ting, hvor jeg lige kommer lidt højere op end andre mennesker, men ellers har jeg nogle værktøjer, som gør, at jeg kan klare ting på en helt anden måde den dag i dag.

- Så jeg er fuldstændig et andet sted, og det er jo underligt, for det er ikke ret længe siden, jeg slet ikke kunne fungere som menneske, slutter han.