Reality21. marts 2024

Single i 24 timer: "Ex on the Beach"-stjerne tilbage hos kæresten

I knap et døgn nåede Frederik Godi fra "Ex on the Beach" at være på egen hånd, før han igen var tilbage hos kæresten. Til SE og HØR forklarer han kærlighedscirkusset
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØR var med, da Frederik Godi og de andre "Ex on the Beach"-stjerner holdte forfest før Reality Awards 2023. Se det hele her!
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: DANSK REALITYSTJERNE HAR FUNDET KÆRLIGHEDEN

- Lærke og jeg har besluttet sammen, at vi ikke længere skal være sammen, skrev "Ex on the Beach"-fyren Frederik Godi forleden i en story på Instagram.

Men der gik ikke mere end 24 timer, før der kom styr på problemer.

Til SE og HØR bekræfter Frederik, at han og Lærke nu igen er kærester.

- Vi fik snakket sammen i går, og vi har fået talt det hele ud og truffet nogle beslutninger, som er gode for vores forhold, forklarer Frederik til SE og HØR.

Parret kom frem til, at de trods deres problemer ikke har lyst til at leve uden hinanden.

Frederik Godi
Frederik (til venstre) var med i sæson otte af "Ex on the Beach".
 Foto: Søren Jul Lamberth

- Vi kan ikke undvære hinanden. Hun er den, jeg skal have børn med. Hun er den, jeg skal fri til. Den, jeg skal alt med, siger Frederik og uddyber:

- Det fandt jeg virkelig ud af, efter jeg fik et wake up call, så det er virkelig dejligt. Livet er godt.

Frederik var med i sæson otte af "Ex on the Beach", men her havde Århus-fyren ikke den store succes.

Anderledes godt er det gået herhjemme, hvor reality-gutten har fået stor ros og respekt for at tale åbent om sit kokainmisbrug, som han i dag er kommet ud af.

Sponsoreret indhold