Reality13. januar 2024

Sker igen: Sidney Lee hyldes til Reality Awards 2024

Hele Danmarks realitylegende har fået en helt særlig plads i programmet til Reality Awards
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se musikvideoen til "VIP Reality"-sangen i videoen ovenfor.
 Video: Aller TV

LÆS OGSÅ: Susan K. bryder fuldstændig sammen: Kendte Sidney Lees dødsårsag

Til maj er det to år siden, at realityikonet Sidney Lee pludselig gik bort i en alder af blot 43 år.

Og selv om den årlige vanvidsfest Reality Awards byder på godt humør, alkohol i stride strømme og prisuddelinger, så var showet allerede sidste år en anelse anderledes, end det plejer at være.

Her kunne man blandt priserne finde den nye Sidney Lee-pris, som også i år er på tapetet og selvsagt er sat i verden for at hylde den nu afdøde realitystjerne.

For at gøre sig fortjent til den helt særlige pris, der i den grad hylder hele Danmarks realitylegende, skal man således naturligvis være helt speciel – én, man lægger mærke til og én, folk i den grad husker.

Sidste år fyldte Sidney Lees alt for tidlige død naturligvis i awardshowet – og udover, at en lille film med diverse billeder af realitystjernen gennem tiden blev vist for det fremmødte publikum, er der ingen tvivl om, at flere af hans venner savnede ham meget denne aften.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-10/20230118_lhl5508.jpg.jpg
Tårerne fik i den grad frit løb hos Sidneys venner Susan K. og Tina Vilbrand, da billederne af Sidney Lee blev vist for publikum.
 Foto: Lars H. Laursen

Hvem der i denne omgang løber med den særlige Sidney Lee-pris afsløres i aften, når årets Reality Awards løber af stablen.

Sidste år gik prisen til tvillingerne Anders og Torben.

SE og HØR er naturligvis til stede i K.B. Hallen, hvor Reality Awards afholdes.

Vi sender således live fra den røde løber fra klokken 18.15, live-kommenterer under showet og fortsætter livesendingen til efterfesten klokken 22.00.

Følg med på sh.dk og Facebook.

Sponsoreret indhold