Slut med Dubai: Tina Lund og Allan Nielsen flytter hjem til Danmark
Nu gør de det! Tina Lund og Allan Nielsen har taget beslutningen om at flytte hjem til Danmark.
Livet i Dubai er forbi, og "Forsidefruer"-stjernen og den tidligere fodboldspiller skal nu til at genstarte livet herhjemme.
Det afslører Tina selv i et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun og Allan jubler over beslutningen.
- Vi vil gerne dele en nyhed med jer. Vi har besluttet at flytte retur til Danmark efter otte år i Dubai. Vi glæder os meget til at komme hjem igen, skriver Tina og fortsætter:
- Dog er det også meget svært at sige på gensyn/farvel til de rigtig gode venner, vi har fået i Dubai.
Artiklen fortsætter under billedet...
Tina og Allan skal nu vænne sig til at leve noget mindre eksklusivt. Både når det kommer til klima og livsstil (Foto: Dan Mariegaard)
Der er en særlig årsag til, at kendisparret nu efter otte år i ørkenstaten vender hjem til Danmark. Det er ridningen, som trækker.
- Jeg glæder mig meget til at skulle ride på de danske baner igen, skriver Tina.
Det bliver hele familien, som vender tilbage til det danske efter at have både arbejdet og gået i skole i Dubai i otte år.
- Vi kommer til at savne Dubai. Vi håber, at vores børn og selvfølgelig hele familen får en god start i Danmark, slutter Tina af.
Se opslaget her: