Reality22. februar 2024

Smaskforelsket Nynne Navntoft viser endelig kæresten frem

Efter 11 år som single har Nynne Navntoft fra "Robinson Ekspeditionen" endelig fået en kæreste. Det viser sig, at han hele tiden har været i hendes liv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Nynne Navntoft måtte forlade seneste sæson af "Robinson Ekspeditionen" som den tredje i rækken. Under opholdet i Malaysia blev hun blandt andet kendt for at være hende, som rivalen Kemal kaldte en "tung pige" – og som reagerede på hans væremåde ved at forære ham en hjemmelavet halskæde.
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: Nynne ude af "Robinson Ekspeditionen": Én ting ville hun have gjort anderledes

Man finder ofte kærligheden, når man mindst venter den – det er der i hvert fald mange, der ynder at sige. Og for Nynne Navntoft viser teorien sig i hvert fald at holde stik.

Den elskværdige "Robinson Ekspeditionen"-deltager har nemlig fundet drømmeprinsen i sin umiddelbare nærhed – og det betyder, at 11 år som single er forbi.

– Jeg har ikke haft en kæreste i over et årti. Jeg arbejder rigtig meget, så fokus har mere ligget på det og så på at sætte min skurvogn i stand, fortæller den 29-årige beslagsmed, som ernærer sig ved at sko heste.

Og når der ikke er godt gang i butikken, har hun altså brugt tiden på sin boligsituation, mens hun venter på byggetilladelse fra kommunen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-18/nynne-ude-af-robinson.jpg
Nynne føler på ingen måde, at hun fik en reel chance på "Robinson"-øen.
 Foto: Lars H. Laursen

Derfor har der ikke været meget tid til at koncentrere sig om kærligheden – men alligevel opstod den pludselig få uger efter, at Nynne Navntoft vendte hjem fra "Robinson Ekspeditionen".

– Han er mine grandfætres bedste kammerat, så jeg har kendt ham stort set hele mit liv, fortæller realitydeltageren om sin udkårne, Martin, på 28.

– Jeg har aldrig skænket ham en tanke i den forstand.

Men kort efter Nynne Navntoft vendte hjem fra optagelserne i Malaysia, befandt hun sig igen i lufthavnen, hvor hun skulle flyve til Bornholm for at besøge en veninde. Her mødte hun Martin, der arbejder i lufthavnen, og så slap hun en kæk kommentar, som han ikke kunne lade ligge.

– Vi mødte hinanden og røg en smøg, og jeg lukker jo simpelthen så meget lort ud, så jeg får sagt, at han ser skarp ud. Han syntes, jeg flirtede, og der begyndte det hele.

Nynne Navntofts kæreste, Martin.
Nynne Navntofts kæreste, Martin.
 Foto: Privat

– Så var vi til samme barnedåb, dagen efter jeg have været til Suspekt-koncert. Jeg var helt færdig: Uden stemme og med de vildeste tømmermænd. Men han syntes stadig, jeg var smuk og dejlig og inviterede mig hjem til en øl efter barnedåben. Og så har vi været uadskillelige lige siden.

Både Nynne og Martin bor på Amager, dog hver for sig. I øjeblikket er de mest i Martins lejlighed, men til sommer skal de nyde haven ude på Nynnes grund – og så håber hun, at han vil flytte med, når hun får byggetilladelsen til at opføre et hus der.

De drømmer også begge om at stifte familie.

– Alle mine veninder har børn, og efter at have været single i 11 år tænkte jeg, at jeg måske ikke ville finde en mand. Så jeg var nærmest ude i, at hvis jeg stadig ikke havde fundet ham, når jeg er 31 eller 32 år, så ville jeg gå i fertilitetsbehandling alene. Men så dukkede han sgu lige op.

Hun og Martin skal dog lige blive enige om antallet af rollinger.

– Han vil gerne have fire børn, men der bliver sgu ikke skudt fire børn ud af mig, lyder det kontant fra "Robinson"-deltageren, der følger op med et stort grin.

Hør Kemal Yasar tale om blandt andre Nynne Navntoft og "Robinson Ekspeditionen" i SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet" her:

Sponsoreret indhold