Smøger, sprut og spand: Vild fest efter "Robinson"-finalen
LÆS OGSÅ! KÆMPE BRØLER: RØBEDE "ROBINSON"-VINDER FØR TID
Da det hele var forbi for Nicolaj, Helle og Sebastian, og førstnævnte havde vundet "Robinson"-finalen, gik trioen amok.
Først blev de tre venner sejlet afsted til nordstranden, hvor de skulle lave deres afsluttende interview. Her fik de enkelte snacks i form af chips og chokolade.
- Det var et magisk øjeblik. Sebastian får en smøg, og vi står og nyder solnedgangen, mens holdet bag kameraerne også får en smøf, fortæller Nicolaj Schrøder i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".
Herefter blev finalisterne sejlet ind til civilisationen igen efter 42 dage på en øde ø. Her blev de indlogeret på et hotel og satte straks kurs mod vådt og tørt.
- Vi fik Mastiffs kort, og så skulle vi bare ud at handle. Vi købte øl, fordi vi skulle feste hele natten, fortæller Nicolaj, hvis første måltid bestod af en kæmpe spand med kylling.

- Jeg får en spand fra KFC (Kentucky Fried Chicken red.), men min søster havde før sin udgang fået lov til at pakke en taske med slik og snacks til mig, afslører han.
Vanvittige mængder
På indkøbsturen på produktionsselskabet Mastiffs regning sparede Nicolaj, Helle og Sebastian ikke på noget.
- Du drømmer ikke om den mængde mad. Vi fik kylling, pizza, cheesecake, lokal mad og bruger, røber "Robinson"-vinderen med et stort smil på læben.
Det enorme måltid blev skyllet ned med øl, og finalisterne sad nærmest ved bordet til den lyse morgen.
- Vi spiste det hele, og vi spiste hele natten, og der var ingen, der sov. Jeg tror, jeg fik en time, før jeg skulle ud i lufthavnen, fortæller Nicolaj og røber også, at han slet ikke fik det dårligt af de voldsomme mængder mad.