Stærk spiller ofrer sig selv i "Robinson ekspeditionen"

En talemåde lyder, at hvis man vil vinde noget, så bliver man også nødt til at satse noget.

I 8. afsnit af "Robinson ekspeditionen" valgte hold Nords Svensson således at satse hele butikken, da han meldte sig frivilligt til dødskampen, der denne uge var forbundet med store risici.

Det var nemlig en af de dødskampe, hvor der var to muligheder for dødelig udgang: Hvis du tabte dødskampen, røg du ud af ekspeditionen. Hvis du vandt, skulle du dyste mod det andet holds udstemte spiller og vinde en gang mere for at undgå også at blive sendt hjem til Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Jeg er glad for den måde, jeg bliver portrætteret på, også selv om jeg tit står til at få et hak i tuden: Jeg står op for det lort, jeg laver, og jeg laver lort hele tiden. Men du ser mig ikke på noget tidspunkt ikke give alt, hvad jeg har. Det er jeg stolt af, siger Svensson. Foto: NENT

Hårde odds, som blandt andet betød, at hold Syds Johannes trak i land kort efter at have sagt, at udfordringen med tal og vand var lige noget for ham.

Men Svensson ville gerne i dødskamp for hold Nord - som han vandt over Syds Ida. Da han skulle dyste mod Frederik, der modtog flest stemmer i hold Syds øråd, endte han dog med at tabe.

Den chance, han tog, fik altså fatale konsekvenser for den stærke spiller, der nu er ude af "Robinson ekspeditionen".

Raket på hjemtur

Svensson indrømmer, at han ofrede sig selv, da han meldte sig til dødskampen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Svensson på ekspeditionens første dag. Foto: NENT

– Jeg er lidt en raket. Jeg elsker de her udfordringer. På øen fortæller Ralf mig, at den her dødskamp er en af de vildeste udfordringer, han har set i programmet, og det tænder en ild i mig. Det var måske lidt dumt, at jeg meldte mig, for jeg stod jo stærkt. Men hvo intet vover, intet vinder, siger Svensson om den dødskamp, der i sidste ende kostede ham ”Robinson”-trofæet.

– Jeg fortryder det ikke nu. Når man siger A, må man også sige B. Det er ikke min stil at fedte mig igennem ved at spille sikkert. Jeg var mig selv fra start til slut.

I ”Robinson Ekspeditionen” er han især blevet kendt for to ting: Sin form og facon.

32-årige Martin Svensson, der bare går under ”Svensson”, giver den alt, hvad han har, i konkurrencerne. Han sætter høje krav til sig selv og til andre, og han hader at tabe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Martin Svensson til pressemøde på "Robinson ekspeditionen" 2021. Foto: Mikael Rieck

– Jeg er ydmyg, når jeg vinder, og når jeg taber. Jeg bliver ikke sur, når jeg taber, men jeg bliver skuffet. Jeg er verdens dårligste taber, jeg kan ikke tåle det. Jeg er også stadig irriteret over, at jeg røg ud i dysten mod Frederik, for jeg var der jo for at vinde den halve million, siger Svensson.

– Men det er kun mig selv, jeg kan takke for at ryge ud. Jeg skulle have holdt koncentrationen. Frederik er pissesej og en værdig vinder.

Talent var ikke nok

At miste koncentrationen er sket før. Som 14-årig flyttede han fra Vordingborg til Silkeborg for at kombinere fodbold og skolegang, og det resulterede i en tidlig debut på byens førstehold og dernæst en plads på U21-landsholdet.

– Alt kørte på skinner. Men jeg havde svært ved at tackle succes, penge og kvinder. At leve professionelt uden for banen. Alle mine venner var på SU, og jeg havde en helt anden indtjening. Jeg brugte penge på at gamble, gå i byen og alt muligt pis og papir, som bare ikke er synonymt med at være professionel, afslører Svensson.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Martin Svensson måtte en tur på hospitalet under "Robinson ekspeditionen" 2021. Foto: NENT

Pludselig kom der nogle yngre og mere hårdtarbejdende spillere, og Svensson begyndte en uendelig jagt på succes med klubskifte efter klubskifte.

– Den kom aldrig, fordi jeg troede, mit talent var nok. Men det er kun nok en vis del af vejen. Det er hårdt arbejde, og det fattede jeg ikke dengang. Jeg havde svært ved at acceptere og kapere det.

Stiller krav

Martin Svensson stoppede fodboldkarrieren for knap tre år siden, og siden har han skiftet mentalitet. Nu handler det ikke om at vinde, men om at præstere sit ypperste.

– Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg fuckede hele min fodboldkarriere op, at jeg tænkte: “Nu er det nok. Nu skal jeg bare gøre det bedste, jeg kan.” Men jeg har urimeligt højre krav både til mig selv og dem omkring mig. Jeg bliver sur, hvis mennesker, jeg omgås, ikke gør deres bedste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Martin Svensson spillede fodbold i otte år og har dyrket crossfit i to. Foto: NENT

Sydsjællænderen understreger, at det er 100 procent ham, vi ser på skærmen – og det havde han regnet med at få høvl for. I stedet er han glad og stolt over de overvældende mange positive tilkendegivelser, han har fået – fra primært kvinder.

– Jeg er lidt speciel, og det er jeg godt klar over. Men jeg føler, jeg har vundet Danmark over på min side. Jeg har over 2.000 beskedanmodninger, og folk stopper mig på gaden. Jeg troede, jeg ville få mere hate, vi bor jo i jantelovens land, og jeg kommer og tror, jeg er en fandens karl.

Single og skruk

Men det vælter ind med søde beskeder. Især fra kvinder, der finder tv-fyren attraktiv.

– Jeg kan sgu godt lide kvinder. Jeg elsker damer. Men det er lidt overvældende. Jeg vil helst jagte kvinderne – og ikke omvendt. De skriver for eksempel, at jeg har et bemærkelsesværdigt sind og en charmerende tilgang til livet. Den slags gør mig pissestolt. Selv om jeg ikke har vundet “Robinson Ekspeditionen”, så har jeg vundet at kunne inspirere en masse mennesker, og det er vigtigt for mig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lige nu er både Jægerkorpset og et års rejse i Svenssons tanker. - Jeg tænker i alle mulige scenarier. Jeg kan godt lide det pressede og det ekstreme, siger han. Foto: NENT

Martin Svensson er ungkarl og godt tilfreds med det. Efter ekspeditionen har han opsagt sit job i it for at tage en pause og finde frem til, hvad han er passioneret omkring.

– Hvis man går og leder efter noget, så finder man det som regel aldrig. Jeg er et godt sted lige nu. Det tager lidt tid at fordøje sådan en ekspedition, og jeg har aldrig haft tid til at sætte mig og puste ud efter fodboldkarrieren.

– Men jeg savner da at have en bedste ven at komme hjem til, og jeg vil supergerne have børn en dag. Det er noget af det smukkeste i livet og en af mine målsætninger. Begge mine søskende har børn, og de får mine æggestokke til at klø, selv om jeg ikke har nogen.

Hør Svensson fortælle om den hospitalstur, han var på under "Robinson ekspeditionen" i videoen øverst i artiklen.

Jesper, Anders, Martin Mortensen, Amanda Sascha, Peter, Ralf og Martin Svensson på hold Nord. Foto: NENT