Stephanie Siguenza følges af kamerahold: Mere tv på vej
LÆS OGSÅ: STEPHANIE SIGUENZA I STORT VÆGTTAB
Før hun overhovedet blev født, kendte danskerne Stephanie Siguenza fra TV 2-hittet "Årgang 0", som for sidste gang løb over skærmen i 2019.
Seks år er gået, og udover en kort medvirken i "Til middag hos" er det ikke meget, vi har set til skønheden fra Slagelse på tv-skærmen.
Det bliver der dog snart lavet om på.
I lørdags fyldte Stephanie 25 år, og det blev fejret med fest og bytur med venner, heriblandt måske-flirten Mathias Bjørnhoff fra "Ex on the Beach".
Stephanie og vennerne var dog ikke alene. På Instagram kunne man nemlig se, at "Årgang 0"-darlingen blev fulgt af en fotograf med et kamera.
Om det er blevet tid til et "Årgang 0"-comeback, vil hun dog ikke svare på.
- Det kan jeg ikke sige noget om, det må jeg ikke, svarer Stephanie, da SE og HØR spørger, hvad kameramanden filmer til.
Efter 25 år i tv-branchen har den altid smilende realitystjerne lært, at man ikke skal fortælle for meget om, hvad man går og filmer til.
- Der er et kamera, men jeg kan ikke sige, hvad det er for noget, lyder det fra Stephanie.
Om det er "Årgang 0" eller et helt andet program, som Stephanie lige nu filmer til, må vi altså vente med at få svar på. Sikkert er det dog, at hun gør tv-comeback i den kommende tid.