Reality3 timer siden

Stephanie Siguenza indrømmer: Voldsomt misundelig på Rachel

Så længe hun kan huske, har Stephanie Siguenza drømt om at være med i "Vild med dans". Derfor er det med blandede følelser, hun ser "Årgang 0"-kollegaen Rachel Ellebye på gulvet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Vært: Nicklas Erik Lagerstorf Lyd og video: Heine Jørgensen Redaktion: Anja Bruneskjold, Benedikte Brix, Frederikke Stage

LÆS OGSÅ: STEPHANIE TALER UD OM SKILSMISSEN MED JEFF

"Vild med dans" er nærmest en livsdrøm for Stephanie Siguenza, som siden hun var 11 år har været fast inventar blandt publikum mindst én gang i løbet af en sæson.

"Årgang 0"-stjernen har åbent og offentligt tryglet TV2 om at tilbyde hende en plads som en af Danmarks modigste dansere, men opkaldet er stadig ikke nået frem til Stephanies telefon.

Derfor er det med blandede følelse, at den fraskilte tv-kendis kan se sin "Årgang 0"-veninde Rachel Ellebye høste roser for vals og jive i bedste sendetid. Det fortæller Stephanie i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".

- Det er da dejligt… for hende, siger hun i det seneste afsnit af podcasten.

Rachel Ellebye, Stephanie Siguenza
Rachel og Stephanie har begge elsket "Vild med dans" hele deres liv, men det blev førstnævnte, som fik tilbuddet om at være med først.
 Foto: Thomas Laursen

- Jeg er SÅ misundelig, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var det. Selvfølgelig er jeg det, indrømmer hun efterfølgende.

Selv om Stephanie ville ønske, det var hende, som dansede rundt med Thomas Evers Poulsen foran et publikum og op mod en million seere, så er det ikke sådan, hun bærer nag.

- Jeg under hende det, for hun har jo også fulgt med i ”Vild med dans”, siden vi var små, forklarer Stephanie.

- Det er helt sikkert også en oplevelse for hende, tilføjer hun.

Se det hele i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold