Stina Petersen fra ”Paradise Hotel” skal have fedmeoperation
LÆS OGSÅ: "Paradise"-legende rasende på Viaplay
Der er mange måder at tabe sig på, og nu har Stina Petersen taget en beslutning om at gøre det på en måde, som de færreste gør.
Hun har nemlig bestilt tid til at få fjernet de overflødige kilo på et privathospital, hvor hun skal have lavet en fedmeoperation.
Det skriver Stina Petersen i et nyt opslag på sin Instagram-profil.
- Jeg har hele mit liv haft en yoyo vægt, op og ned med + / - 10-20 kg og 2 graviditeter, uden et eneste strækmærke … Så nu skal der ro og stabilitet på det vægttab, skriver hun i opslaget.
Tabte sit hår
Udover at have været gravid to gange så har hun altså hele hendes liv kæmpet med en svingende vægt.
Det er derfor ikke første gang, hun har prøvet at tage kampen op imod kiloene. Stina har allerede - med succes - forsøgt sig med det omdiskuterede slankemiddel Wegovy.
Selvom hun langt hen ad vejen havde succes med det, så fik hun sig dog noget af en ærgerlig overraskelse, da hendes hår begyndte at falde af. Af den årsag måtte hun ty til andre alternativer.
Koster 60.000 kr.
Der var dog også en anden særlig årsag til, at den tidligere paradiso valgte at ringe privathospitalet op for at bestille en tid til operationen.
- Jeg opdagede at jeg har fået strækmærker, det fik min verden til at gå under, skriver Stina på sin Instagram.
Strækmærkerne var derfor det sidste skub, som Stina skulle have for at tage den store og dyre beslutning. Ifølge Stina skal hun nemlig slippe omkring 60.000 kr.
- Jeg er ikke “stor” nok til at gå det af det offentlige. Så derfor skal jeg selv betale. Det er en beslutning, der har været under overvejelse i et halvt år nu, siger hun til Realityportalen/HER&NU.