Stina Petersen om ulovligt kæmpevægttab: Sådan skaffede hun Wegovy

LÆS OGSÅ: Stina Petersen i vildt vægttab: Har tabt 32 kilo
Man plejer at sige, at alt godt kommer til dem, der venter. Men den kategori hører Stina Petersen ikke under.
I oktober måned startede hun nemlig på slankemidlet, Wegovy, som hun valgte at anskaffe sig udenom sin egen læge.
Og med 32 kilo mindre på sidebenene er der ikke meget fortrydelse at spore hos den tidligere paradiso.
- Jeg ringede til min egen læge og spurgte om Wegovy, og så var der syv ugers ventetid på, at man kunne få lov til at få taget blodprøver, hvorefter der yderligere ville være en uges ventetid på blodprøverne. Men jeg var simpelthen bare sådan "jeg skal bare i gang".
I stedet var hun "heldig", at en af hendes bekendte kunne sælge hende det omstridte slankemiddel til hende.
- Hun får det af sin læge gratis, så sælger hun det bare til mig, og så tjener hun nogle penge. Så ved jeg, hvem det er fra, og så har jeg kvittering på det, så det ikke bare er et eller andet præparat, jeg lige har fundet.
Det har hun ifølge hende selv aldrig lagt skjul på over for sin læge.

Tallene stikker helt af
Med knap et halvt år på Wegovy var det dog slut med at skaffe slankemidlet på alternativ vis.
- Jeg ville gøre det på den rigtige måde, så jeg tænkte: "ej, ved du hvad, de sidste 10 kilo her, der tager jeg lige lægen med mig, og så kan de holde mig i hånden". Så ved jeg, alt er i orden, og så kan jeg ringe til lægen en dag, hvis jeg får brug for det igen, fortæller hun og fortsætter:
Derfor skulle hun igennem blodprøver hos sin egen læge, som viste sig til at stå i skærende kontrast til, hvor godt hun følte sig uden på.
SE og HØR snakkede med hende kort efter tirsdagens hospitalsbesøg, hvor hun fik taget flere prøver, der skal give hende svar på, om hendes skæve levertal, stoftskiftetal og skjoldbruskirtel skyldes slankemidlet.
Indtil der er svar på prøverne, er hun stoppet med at bruge slankemidlet.
I hverdagen mærker hun dog ingenting til det, og har det ifølge hende selv "bedre end nogensinde før".
Hun anbefaler dog stadig ikke, at folk skal starte på slankemidlet uden en reel godkendelse fra lægen.
- Det kan godt gå galt, men det kommer an på, hvad det er for et præparat, forklarer hun til SE og HØR.