Reality3. marts 2024

Stine Gammelby fra "Se mig, hør mig, elsk mig" finder vild kærlighed med DR-deltager

Ingen af dem fandt kærligheden i deres respektive datingprogrammer, men nu er Stine Gammelby og Laurits Edske blevet kærester efter et møde til Reality Awards
Stine Gammelby fra "Se mig, hør mig, elsk mig" fandt kærligheden med en anden realitydeltager, kort efter programmets sidste afsnit var rullet over skærmen.
Stine Gammelby fra "Se mig, hør mig, elsk mig" fandt kærligheden med en anden realitydeltager, kort efter programmets sidste afsnit var rullet over skærmen.
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Kennie fra "Se mig, hør mig, elsk mig" utilfreds med fremstillingen

Stine Gammelby, 26, drømte om at finde kærligheden i ”Se mig, hør mig, elsk mig”, men sådan skulle det ikke være, som hun siger.

Til gengæld mødte hun kort efter TV 2-programmet sin udkårne til Reality Awards.

Og hun og kæresten har meget til fælles. 24-årige Laurits Edske har nemlig selv deltaget i et datingprogram: DR’s ”Vild kærlighed”.

– Vi snakkede bare sammen, og så mødtes vi dagen efter. Og så har vi været sammen stort set hver dag lige siden, fortæller hun SE og HØR.

Laurits Edske deltog i sæson to af "Vild kærlighed" på DR.
Laurits Edske deltog i sæson to af "Vild kærlighed" på DR.
 Foto: DR/Story Productions

At parret deler samme oplevelse med dating på skærmen betyder, at de fra begyndelsen havde meget at tale om.

– Det har været superrart. ”Se mig, hør mig, elsk mig” var lige slut, da jeg mødte ham, og så kunne jeg tale med ham om det hele og bearbejde oplevelsen.

Stine Gammelby er især faldet for Laurits Edskes nærvær.

– Det er sådan en tryg og stabil base, god energi og ubetinget kærlighed. Jeg har været i nogle dårlige parforhold og har ting med derfra, som han hjælper mig med at få bearbejdet, og han rummer mig helt, som jeg er. Jeg føler mig bare elsket, det er virkelig rart.

Rød løber til Reality Awards 2024
Deltagere fra "Se mig, hør mig, elsk mig": Stine Juel Gammelby, Asta Maj Victoria Lyngbæk Drabæk, Josephine Høj.
 Foto: Søren Jul Lamberth

– Det er en god følelse. Vi er gode til at hygge med hinanden og være nærværende. Og det er faktisk svært at finde i dag: Nærvær. Han er god til at prioritere mig i en travl hverdag, og det har jeg oplevet mange problemer med før i datingrelationer og parforhold. Nu føler jeg mig husket.

Både Stine Gammelby og Laurits Edske bor i København og læser hver sin kandidat på henholdsvis Aalborg og Københavns Universitet.

Vild med reality? Lyt til SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet" der, hvor du hører podcasts.

Sponsoreret indhold