"Stjerner i trøjen" vender tilbage: Her er de første deltagere
Lige nu bliver en gruppe danske kendisser udsat for deres livs prøvelser i "Stjerner i trøjen".
Optagelserne til sæson to af Discovery+-hittet er gået i gang. Det kan man se på de sociale medier.
I sidste sæson var det med prominente navne som Pitzner-søstrene, Bro, Tobias Hamann, Oliver Bjerrehuus, Mascha Vang og mange, mange flere i camouflage-tøjet.
Og noget kunne tyde på, at produktionen igen har været ude med den store pengepung for at skaffe gode navne.
I hvert fald har fire af kendisserne allerede nu afsløret deres deltagelse, og det er ikke hvem som helst.
Artiklen fortsætter under billedet...
Lisbeth Østergaard er med i den nye sæson af "Stjerner i trøjen" (Foto: Kaspar Wenstrup)
På Instagram har tv-vært Lisbeth Østergaard, "Vild med dans"-stjerne Karina Frimodt og bokseren Sarah Mahfoud alle afsløret, at de er med i den nye sæson af "Stjerner i trøjen".
Også youtuber- og influenceren Camilla Frederikke har afsløret, at hun har byttet Instagram ud med feltrationer og vandreture.
Så allerede nu forkæler produktionen os med masser af stjernestøv pakket ind i militæruniformer.
Noget kunne dog tyde på, at det er et plus for deltagelse i "Stjerner i trøjen", hvis man tidligere har medvirket i "Vild med dans".
Artiklen fortsætter under billedet...
Skønne Karina Frimodt har for en stund skifte danseskoene ud med militærstøvler (Foto: Dan Mariegaard)
De tre af de fire skønne kvinder har nemlig gjort sig på "Hele Danmarks dansegulv". Karina Frimodt som professionel, Sarah Mahfoud som vinder i 2016 og Lisbeth Østergaard som en femteplads i 2007.
Discovery+ har endnu ikke afsløret det resterende hold af militæraspiranter. Noget kunne dog tyde på, at det ligesom i sidste sæson bliver Dar Salim og Jacob Riising, der skal stå i spidsen for de nye rekrutter.
På Instagram kan man nemlig se, at de to gæve gutter lige nu nyder hinandens selskab i det tvivlsomme danske sommervejr.