Susan K. ville bare lave en coke-joke: Så blev hun overrasket af politiet
Men det var altså ikke derfor, at realitylegenden Susan K. pludselig kom i tanke om en gammel hændelse, hvor politiet begyndte at undersøge hende for stoffer.
I stedet var det ren og skær gensynsglæde med veninde og “Big Brother”-vinder Jill Liv Nielsen, der fik hende til at tænke på en gammel bytur, hvor de to var taget en tur på Hong Kong Bar i Nyhavn i København.
– Tager alle folk ikke coke hernede?, forklarer Susan K. til SE og HØR på den røde løber forud for Reality Awards om det øjeblik, hvor de to for år tilbage trådte ind på baren.
– Jeg blev strip-searched (kropsvisiteret, red.) helt oppe i …, lyder det videre fra den garvede realitydeltager, som med fagter viser, at politiet også undersøgte hende i de nedre regioner.
Cokekommentaren fra Susan K. havde således pludselig spredt sig til en opfattelse af, at de to realityveninder var på udkig efter coke. Og det kom altså lynhurtigt en kvindelig betjent for øre.
Overfor SE og HØR forklarer Susan K. videre, at det hele naturligvis blot var en joke, og at hverken hun eller Jill var på udkig efter stoffer.
Politiet fandt da heller ikke, hvad de mistænkte, og veninderne fik lov til at gå – med en ganske vigtig erfaring rigere.
– Vi er færdige med at joke om den slags, griner Susan, inden hun bevæger sig længere ind i Cirkusbygningen i København, hvor prisuddelinger, fest og en ganske særlig hyldest til hendes nu afdøde ven og realitylegende, Sidney Lee, løb af stablen.