Svend efter "Landmand søger kærlighed": Derfor gik det galt med Tine
![Svend giver nu en status på, hvordan forholdet til Tine ser ud i dag.](https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-07/Untitled-design-%2826%29.png?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
LÆS OGSÅ: Svend får første kys i "Landmand søger kærlighed": Sådan var det
Selv om Svend Kirkegaard Hansen, 45, og Tine B virkelig gav forholdet en chance, måtte de til sidst erkende, at den store forelskelse udeblev.
Derfor er parret ikke længere romantisk involverede efter "Landmand søger kærlighed", men de er stadig gode venner efter optagelserne.
Det fortæller Svend til SE og HØR, efter sidste afsnit har ramt TV 2 Play.
– Der er ingen sure miner. Det er blevet til et tæt venskab. Det var nok også derfor, det tog så lang tid, for vi skulle lige finde ud af, om det var venskab eller kærlighed, siger han.
Svend har dog kun pæne ting at sige om Tine.
– Hun er en dejlig og livsglad kvinde, så på den måde passer vi egentlig meget godt sammen, men de der følelser, de kommer når de kommer.
Svend har efter programmet fået henvendelser fra andre interesserede kvinder, men han tager det stille og roligt med at kaste sig ud i datingeventyret, slår han fast.
![Svend og Tine mødte hinanden i "Landmand søger kærlighed", hvor han til sidst tog hende med på romantisk weekend. Trods mange kys blev det dog aldrig til et decideret kæresteforhold.](https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-29/01d74317-5782-47ca-b4fc-c21bb513b3e6.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)