Reality7. november 2023

Sy Lee i hemmeligt forhold: På et tidspunkt kan jeg ikke mere

Tålmodigheden med sin hemmelige mand er ved at slippe op for Sy Lee. Fyren er "the one", men hvis han ikke snart vil stå frem, må det ende
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Til pressemødet på den nye sæson af "Good Luck Guys" åbnede Sy Lee op om sit mystiske forhold til en stadig hemmelig mand. Det kan du se i videoen her.
 Video: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: SY LEES FYR ER SPORTSSTJERNE

Sy Lee og kærlighed er et af de største mysterier i den danske reality-verden.

I lang tid har tv-veteranen talt om, at han har forelsket sig i en hemmelig sportsstjerne.

Og da SE og HØR møder ham til pressemødet på den kommende sæson af "Good Luck Guys", fortæller Sy, at han og fyren er eksklusive, men at han ikke ved, om han må stemple dem som kæreste.

Her kan du høre det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor "Paradise Hotel"-stjernen Sille Nimholm er gæst:

- Det går rigtig dejligt. Det er det samme, som det plejer, jeg kan ikke sige så mege, men jeg er rigtig glad, siger Sy til SE og HØR.

- Jeg føler, at han er ”the one”, og jeg føler også selv, at jeg er ”the one”.

I flere måneder har forholdet været ude i offentligheden, selv om fyren identitet stadig holdes hemmeligt.

Sy Lee
Efter mange års fravær gør Sy Lee comeback i den kommende sæson af "Good Luck Guys", som har premiere på Prime Video den 10. november.
 Foto: Mikael Rieck

Men står det til Sy, så kan han ikke blive ved med at gemme sig særlig længe endnu.

- Jeg har sagt til ham, at på et tidspunkt kan jeg ikke mere, fordi det skal ud. Jeg vil gerne starte mit eget fundament med børn og at blive gift, forklarer tv-kendissen.

- Jeg vil gerne have hele pakken, men det kan jeg ikke få, hvis jeg bliver ved med at sidde i det her.

Sy har flere gang talt om romancen med den hemmelige sportsstjerne, og de har også mødt hinandens familie og nærmeste venner.

- Jeg kan få lov til at være mig 100 procent. Det lyder kliché, men jeg føler mig virkelig elsket, fortæller Sy.

Dog er "Fristet"-stjernes tålmodighed så småt ved at være brugt op.

Hans håb og drøm er, at det lykkelige par snart kan stå frem for offentligheden, så deres kærlighed ikke skal holdes skjult.

- Jeg håber, at de ting, han har lovet, og som jeg håber på, kommer til at ske. Jeg må tage det til den tid.

Sponsoreret indhold