Sy Lee satser stort: Udgiver sin første bog
LÆS OGSÅ: Sy Lee lever et dobbeltliv
I marts skyder Sy Lee for alvor sin forfatterkarriere i gang, når han begynder at skrive de første ord i sin allerførste bog.
Det afslører han på Instagram fredag.
- I år udgiver jeg en bog - og det er ikke den, om nogen har regnet med. Jeg har været meget i tvivl, fordi jeg har følt mig usikker, måske ikke god nok, eller ikke kendt nok som Linse eller en anden, til at udgive en bog og endda til at springe ud som forfatter, skriver han på sin Instagram-story.
Efter mange henvendelser fra forskellige forlag siden 2014, er "Fristet"-legenden Sy Lee nu endelig klar til at prøve kræfter med computertasterturet.
Og selv om han på Instagram er meget sparsom med detaljerne om den kommende bog, så afslører han flere detaljer i et interview med SE og HØR.
- Det er en livsstilsbog, som vil gavne befolkning, hvor jeg også kommer til at dele forskellige ting, siger han og uddyber:
- Der har været mange underlige artikler gennem årene og mysterier omkring min alder, krop og hårde forhold. Jeg kan godt dele ud af mit liv, uden at fortælle om min familie. Jeg kommer til at skrive om, hvordan jeg holder mig, som jeg gør.
Ifølge realitykendissen kommer bogen udelukkende til at være skrevet af ham selv, og derfor er han også meget nervøs for, hvordan modtagelsen kommer til at blive.
Efter den første bog, stopper forfatterkarrieren dog ikke.
Der er nemlig flere bøger med selvsamme forlag i støbeskeen, som kommer til at stikke dybere i hans fortid, fortæller han til SE og HØR.
Tidligere har Sy Lee taget bladet fra munden og fortalt om sin fortid, som ikke altid har været liv og glade dage.