Reality13. december 2023

Sy Lee vil ikke udtale sig om Elvira-sagen længere: - Jeg holder mig fuldstændig udenfor

Reality-personligheden Sy Lee ønsker ikke at sige noget om Elviras sag i Dubai, efter han har fået negative beskeder fra fremmede
Sy Lee udtaler sig ikke længere
Sy Lee har fået flere negative henvendelser, efter han har udtalt sig om sin venindes situation i Dubai.
 Foto: Dan Mariegaard/Mikael Rieck

Onsdag aften var Sy Lee taget til premiere på det nye program "Den der ler sidst", der har premiere på Prime 29. januar.

Til premieren spurgte SE og HØR Sy Lee, om han havde hørt mere fra sin veninde Elvira, der lige nu er fanget i Dubai.

Selv om SE og HØR tidligere har talt med reality-personligheden om sagen, så er det slut.

- Jeg har ikke lyst til at udtale mig mere. Jeg håber bare, at hun kommer hjem, og som ven er jeg selvfølgelig bekymret. Jeg har ikke lyst til at udtale mig omkring sagen. Det lader jeg Elviras familie selv gøre, lyder det fra Sy Lee.

Udmeldingen kommer efter, at han har modtaget negative beskeder fra helt fremmede mennesker.

- Bare fordi at mig og Elvira ses privat, og fordi vi er med i et program sammen, så har folk sendt mig underlige beskeder omkring reglerne i Dubai. Jeg har ikke forstand på reglerne.

Realitydeltager og podcastvært Sy Lee kender Elvira Pitzner fra programmet "Good Luck Guys", og han er et af de få mennesker, der har en direkte linje til en af landets mest omtalte personer lige nu.

- Jeg holder mig fuldstændig udenfor. Jeg synes, det er meget ubehageligt, lyder det fra Sy Lee.

Tidligere kunne Sy Lee ellers fortælle, at diamantdatteren er i god behold, men at situationen er hård for hende.

- Det siger sig selv, at hun mentalt er helt nedbrudt. Hun er fanget i et andet land og vil gerne hjem. Selv om hun har en kærlighed til Dubai på grund af sit netværk og stærke relationer dernede, lød det fra Sy Lee tidligere på måneden.

Sponsoreret indhold