Reality13. juni 2023

Teresa Ovenberg hårdt ramt: Kan ikke sove

Livet behandler ikke Teresa Ovenberg særlig godt for tiden. Efter bruddet med Teitur Skoubo har hun mødt store udfordringer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kort tid efter bruddet med Teitur Skoubo mødte SE og HØR Teresa Ovenberg på den røde løber, hvor hun for første gang åbnede op.
 Video: Kaspar Wenstrup

Da Teresa Ovenberg og Teitur Skoubo gik fra hinanden, betød det samtidig, at hun hurtigt skulle i gang med at finde et nyt sted at bo.

SE og HØR mødte den færøske skønhed på den røde løber kort efter bruddet, og her afslørede hun, at hun udelukkende har kontakt med Teitur, når det drejer sig om praktiske ting.

Teresa har stadig ikke fundet et permanent, nyt sted at bo, men det er ikke det, som fylder hos hende i disse dage. For helbredet skrænter hos den tidligere "Ex on the Beach"-deltager.

I flere dage har Teresa ikke kunnet høre noget på venstre øre, som der også løber væske ud af.

Teresa Ovenberg
Mens resten af Danmark nyder sommeren og det gode vejr, kæmper Teresa med helbredet.
 Foto: Hanne Juul

- Jeg har mange smerter og tager til lægen igen i dag. Det påvirker mig så meget, at jeg ikke kan arbejde, så jeg håber at få noget, der hjælper og så bare slappe af, siger Teresa til SE og HØR.

Hun fortæller også, at hun ikke har lukket et øje hele natten.

- Jeg var hos lægen og fik at vide, at jeg har ørebetændelse, og jeg fik nogle dråber. I går aftes blev min smerte dobbelt så slem, jeg fik feber, og min hævelse blev virkelig ekstrem.

Det er anden gang på to dage, at Teresa skal til lægen pga. sit øre. Hun håber meget på, at det nu bliver taget mere alvorligt, og hun får noget medicin, som kan hjælpe.

Sponsoreret indhold