Reality1. august 2022 (opd. 1. august 2022)

Teresa Ovenberg har skiftet navn: Nu afslører hun årsagen

De seneste måneder har uden tvivl været ganske turbulente for Teresa Ovenberg, men meget tyder på, hun nu for alvor har taget skeen i den anden hånd - nu skal navneskiftet så bare blive HELT officielt
Teresa Ovenberg
Teresa Ovenberg har valgt at skifte sit navn. I hvert fald på nettet.
 Foto: Søren Lamberth

Ensomheden bankede hurtigt på for den tidligere “Ex On the Beach”-stjernen Teresa Ovenberg, da hendes kæreste, Teitur Skoubo den 25. maj blev dømt skyldig i voldtægt.

Siden har hun kæmpet for at finde tilbage til hverdagens trummerum, mens hun har forsøgt at holde sig mere fra sine sociale medier end førhen for at få lidt mere ro på hverdagen.

Men fredag var der igen et stort smil at spotte på Teresas læber.

Her kunne hun nemlig løfte sløret for et stort nyt projekt, hun har arbejdet på det sidste lange stykke tid. Et projekt, der desuden har medvirket, at hun har været nødt til at ændre sit navn.

Hun har nemlig startet sit eget brand, hvor hun, indtil videre, forhandler sit helt eget bølgejern.

Det er ikke officielt

Det kan godt være, at Teresa kalder sig Ovenbearg i sit digitale univers. Men ifølge både virksomhedsregisteret, cvr.dk, og det danske personregister har hun ikke ændret navn.

Begge steder hed hun mandag formiddag fortsat "Teresa Reinert Ovenberg", da SE og HØR tjekkede de offentlige databaser.

Til SE og HØR bekræfter Teresa, at hun endnu ikke har søgt om et officielt navneskift, men at det først vil ske, "når jeg sætter tid af til det".

Det afslørede hun i et længere opslag på sin Instagram-profil fredag, mens hun i dagene efter på sin story kunne forklare, at hun derfor ikke længere hedder Ovenberg, men at hun nu hedder Ovenbearg til efternavn.

– Det er vigtigt for mig, at der ikke er andre, der hedder det samme som mig, lød det blandt andet forklarende fra hende i en spørgerunde.

Netop derfor har hun nu tilføjet et ’a’ til sit efternavn, så hun ved, at hun og hendes brand er de eneste, der kan gør sig brug af lige præcis dét navn.

Artiklen fortsætter under opslaget

Med sin nye virksomhed lader det til, at der igen er nye og lysere tider på vej mod den tidligere realitystjerne.

– Jeg ønsker at fokusere på fremtiden og lægge det bag mig, lød det da også fra hende i en story i sidste måned, selv om hun også godt forstår, at hendes mere end 100.000 følgere fortsat er nysgerrige på hende og Teiturs forhold i dag.

– Jeg har forståelse for, folk er nysgerrige. Men det er ikke det, jeg ønsker.

Sponsoreret indhold