Tessie Skovly fra “Ex on the beach” er gravid
Det er en smilende Tessie Skovly med scanningsbilleder i hænderne, der poserer på realitybabens nyeste opslag.
Hun fortæller nemlig sine følgere, at hun skal være mor.
Var i tvivl
– Jeg har længe været i tvivl, om jeg skulle poste det her, eftersom folk er modbydelige på nettet, og jeg egentlig bare gik i min egen bobbel af både frygt, frygt for at miste igen, og glæde over at være gravid igen, starter hun opslaget med og fortsætter:
– Den 22. november står jeg sat til at føde min lille engel.
Hun fortæller, at graviditeten ikke har været planlagt, men hun tror på, det er sket af en grund. Derudover fortæller hun også, at hun ikke er alene i graviditeten.
Har mistet før
Tessie har tidligere mistet et barn til en spontan abort, og har derved prøvet at miste et barn tidligt i graviditeten.
-
– I dag er jeg præcis ni uger henne, samme tidspunkt som jeg mistede sidst.
I opslaget skriver hun, at hun allerede i uge to stod med en positiv test i hånden, og efter en måned oplevede hun graviditetssymptomer som kvalme og intet overskud.
– Jeg har lavet mange fejl i min fortid, men jeg er godt nok vokset siden da. Ja, jeg laver stadig fejl, men jeg ændrer mig hver eneste dag, og jeg lever hver dag for at blive den bedste mor, skriver hun i slutningen af opslaget.
Hvem faren er siger hun ikke noget om i opslaget.