Tessie Skovly gravid: Har mistet barnet
En frygtelig sorg har ramt realitydeltageren Tessie Skovly, som troede, at hun snart skulle være mor.
Tidligere på ugen krængede hun sit hjerte ud i en række stories på Instagram, hvor hun afløserede, at hun har været gravid for nylig.
- Jeg havde forventet, at det her skulle ud, når jeg var klar, og når min glæde over, om jeg skulle have en dreng eller pige, var blevet afsløret. Men det endte slet ikke sådan, skriver Tessie og fortsætter:
- Jeg fandt ud af for seks uger siden, at jeg var gravid. Det var ikke planlagt overhovedet, men jeg var slet ikke i tvivl om at klare det, lægge mit liv om og elske det barn højere end noget andet.
I det utroligt ærlige skriv fortæller Tessie ikke, hvem faren til barnet er, men det var hele tiden hendes plan at beholde det.
Artiklen fortsætter under billedet...
Tessie blev kendt, da hun var med i sæson tre af "Ex on the Beach" (Foto: Thomas Laursen)
- Jeg så min baby for første gang, da jeg var otte uger og seks dage henne. Hjertet slog, som det skulle, det havde en rigtig god vækst, og jeg var gladere end nogensinde, fortæller tv-kendissen.
Men lykken varede ikke ved. Pludselig havde Tessie ikke længere graviditetssymptomer, så hun tog til lægen.
- For dem, som ikke har prøvet det, er det måske svært at sætte sig ind i, men at få at vide, at dit barns hjerte ikke har slået de sidste fire dage, og at det ikke længere lever, er hjerteknusende.
Med på hospitalet havde Tessie en veninde som moralsk støtte, og da det stod fast, at der intet liv var i hendes mave, røg hun på operationsbordet.
- Vi fik bekræftet, at det ikke længere har hjerteslag, og at jeg skal have det fjernet kirurgisk. Vi fik en tid med det samme, og allerede efter en time var jeg opereret. Helt tom og ødelagt indeni, lyder det fra "Ex on the Beach"-stjernen.
På de sociale medier har der i ugerne op til Tessies hjerteskærende afsløring floreret en del rygter om hende. Det er også grunden til, at hun nu vælger at åbne op.
- Jeg har brug for lidt ro og lidt, og jeg håber, der stadig er mennesker derude, som måske kan fjerne deres modbydelighed og ikke gør det hverken joke eller en historie, tak, slutter Tessie af.