Reality14. oktober 2024

Thalia Pitzner på mandejagt: Se hendes vilde aktion

Man skulle tro, at tilbud ikke var en mangelvare for Thalia Pitzner, da hun forleden var til Oktoberfest i München. Alligevel tog diamantdatteren alternative midler i brug
Thalia Pitzner
Thalia Pitzner tog til Oktoberfest i München med en mission om at finde en mand.
 Foto: Mikael Rieck, Privat

LÆS OGSÅ: THALIA PITZNER TABER I RETTEN

Fadøl i literglas, tyrolermusik og borde/-bænkesæt i tusindvis rimer ikke rigtig med Thalia Pitzner, diamanter og luksusliv.

Alligevel satte den 31-årige tv-favorit og influencer kursen mod det sydtyske for at deltage i den legendariske Oktoberfest i München.

Og her havde Thalia en noget særlig mission. Med et stort papskilt med teksten "Looking for a husband" traskede hun rundt blandt de mange mænd i lederhosen - men uden held.

- Nej, der var sgu ikke nogen mænd på linjen. Der er stadig ingen ring på fingeren, siger den ældste Pitzner-datter til SE og HØR.

- Det var bare sjovt til de sociale medier, men man ved jo aldrig. Det kunne jo godt være, der var en, uddyber hun.

Thalia Pitzner
Det flotte skilt gav ikke pote for Thalia i München.
 Foto: Privat

Selv om prisen på den hvide hest ikke kom riddende mellem fadøl og feststemte tyskere, blev der taget særdeles godt imod det kreative skilt og Thalia.

- Folk synes, det var pissesjovt. De smilede og grinte og ville have taget billeder med mig og skiltet, fortæller diamantdatteren.

Det kan måske virke en smule desperat sådan at rende rundt blandt tusindvis af mennesker med et skilt, hvor der står, at man søger en mand. Det er dog ikke tilfældet for Thalia.

- Jeg er på ingen måde desperat. Der er en grund til, at jeg ikke har en kæreste – det er ikke fordi, jeg ikke får tilbud, slår hun fast og tilføjer:

- Jeg vil hellere være alene end nøjes og vælge en eller anden tilfældig fyr.

Du kan se en video af Thalia Pitzners tur rundt med skiltet her:

Sponsoreret indhold