
Theis Horndrup planlægger sød hævn efter champagnekrigen: - Jeg smadrer ham!
LÆS OGSÅ: Theis Horndrup i smertefuldt sexuheld
Dramaet mellem realityprofilerne Theis Horndrup og Nikolaj Hvidman er langt fra slut. Tværtimod.
For i seneste udgave af SE og HØR's kendispodcast "Sladderministeriet" varsler Theis sin søde hævn – og den kommer ikke til at gå stille af.
Nikolaj Hvidman og Theis Horndrup endte under årets Reality Awards i en decideret champagnekrig, hvor især sidstnævnte blev sprøjtet i stykker af boblerne.
- Ej, jeg smadrer ham, lyder det uden tøven fra Theis, da han bliver konfronteret med et billede af ham og Nikolaj, hvor sidstnævnte netop har badet Theis i de dyre dråber.
Også SE og HØRs egen journalist blev fanget i krydsilden og bogstaveligt talt sølet til i bobler.
- Jeg håber virkelig, du har fået en bonus, griner Alberte fra sidelinjen, hvilket dog hurtigt kan afkræftes.
Nikolaj Hvidman og Theis Horndrup i champagnekrig
Theis afslører, at forholdet mellem Nikolaj og ham går tilbage til deres fælles tid som guider, hvor Nikolaj endda var chef for Theis.
- Så får man jo, især når man er dernede i to måneder sammen med alle drengene, et sindssygt tæt forhold.
Men selv tætte bånd kan ikke redde Nikolaj fra den hævn, Theis nu går og planlægger.
- Jeg bliver nødt til at hævne mig på en eller anden måde.
- Og jeg kan ikke vente til januar, (hvor der igen er Reality Awards, red.), siger Theis og lægger op til en hævnaktion allerede til sommer.
Men selv midt i hævnsnakken kommer der en overraskelse: Det, alle troede var øl, viste sig slet ikke at være det, da Theis allerede under Reality Awards forsøgte at svare tilbage.
- Det var vand, afslører Theis.
- Jeg startede med at tage fadøl, og så siger dem i baren, at den skal jeg betale for.
- Det gider jeg ikke - giv mig noget vand.
Du kan se eller gense det vanvittige optrin i videoen i toppen af denne artikel - og høre hele podcasten med Alberte og Theis her:
