RealityI går

Theis Horndrup taler ud om diagnoser: Skal bade efter toiletbesøg

En særlig diagnose tvinger Theis Horndrup til at gå i bad, hver gang han har været på toilettet. I "Sladderministeriet" taler han for første gang ud om sine diagnoser
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I "Sladderministeriet" fortæller Theis Horndrup for første gang, at han lever med adhd, ocd og ordblindhed.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: LIVSTIDSKARANTÆNE PÅ SØPAVILLIONEN

Theis Horndrup har fra første tequilashot markeret sig på "Paradise Hotel", og lynhurtigt er han blevet en af de helt store seerfavoritter.

Paradisoen er helt ny på kendishimlen, men i denne uges afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", kommer vi helt tæt på den blonde spasmager.

Her fortæller Theis blandt andet, at han som barn fik konstateret ocd, og det betyder, at der er visse ting, han er nødt til at gøre, før hans hjerne kan give ham ro til at leve det liv, han vil.

- Det her er meget mærkeligt, men man kommer også til at se det inde på hotellet. Jeg går i bad efter hver gang, jeg har været på toilettet, fortæller Theis i podcasten.

- Jeg føler mig helt beskidt, og min hjerne kan slet ikke fungere, hvis jeg ikke kommer i bad, uddyber han.

Theis Horndrup
Diagnoserne har Theis haft i mange år, så han har lært at leve med dem.
 Foto: Jesper Sunesen

På "Paradise Hotel" er det ikke noget, der påvirker Theis særlig meget, da han jo har sit eget værelse med sin partner, og samtidig var produktionen og casterne bag programmet meget forstående og hjælper så meget, de kan.

Hjemme i Danmark ved Theis' venner også godt, at han har sine vaner og rutiner som skal holdes, for at han kan fungere. Sådan har det været stort set altid.

- Jeg har levet med det i mange år, også min adhd. Jeg var syv år, da jeg fik konstateret adhd og ocd. Når man har haft det i så mange år, har man også lært at håndtere det, siger den nyudklækkede realitystjerne.

De to diagnoser er ikke det eneste, som Theis bokser en smule med. Han er nemlig også ordblind.

Til trods for det er "Paradise"-profilen imponerende åben og ærlig. For ham er det vigtigt at tale højt om, så andre, der kæmper med de samme ting, ikke føler sig udenfor.

- Jeg synes, man skal snakke meget mere åbent om det, så andre, der er ordblinde, ikke er så nervøse for at være det, fordi du kan ikke gøre for det, slår Theis fast.

Du kan høre hele afsnittet af "Sladderministeriet" med Theis Horndrup helt gratis der, hvor du normalt hører podcasts!

Sponsoreret indhold