Reality8 timer siden

Thomas G valgte Ann i ”Kærlighed hvor kragerne vender”: Ikke mand nok til Katrine

Efter ”Kærlighed hvor kragerne vender” er det gået op for Katrine De Neergaard, at Thomas G slet ikke var mand nok til at håndtere hende alligevel
Ann og Katrine modtog beslutningen hånd i hånd.
Ann og Katrine modtog beslutningen hånd i hånd.
 Foto: Anders Brohus/TV 2

LÆS OGSÅ: Thomas G løb tør for dates i "Kærlighed hvor kragerne vender": Det var skrækscenariet

Ann og Katrine står hånd i hånd, da de i ”Kærlighed hvor kragerne vender” får beskeden fra Thomas Yoosawad Grimstrup: Han har valgt Ann.

- Det gør ondt at blive afvist – lige meget, hvem det er – men der kommer en følelse af lettelse, fordi jeg nu ved, hvor jeg står. Nu er det sådan, det er. Nu er jeg færdig, siger 23-årige Katrine De Neergaard til SE og HØR.

Det kom dog ikke bag på pædagogmedhjælperen, at Thomas G sendte hende hjem.

- Jeg havde set det komme. Jeg har stukket meget til Thomas og sat spørgsmålstegn ved de ting, han siger. Så jeg føler, jeg har gravet min egen grav.

- Men det er 100 procent sådan, jeg er, og jeg står ved alt, jeg har gjort.

Efter Katrine De Neergaard har set programmet i tv, er hun blevet klogere på, hvordan Thomas G var, og hvad han sagde, når hun ikke var der. Det betyder også, at hun ikke længere mener sin sidste kommentar: At han begik en kæmpe fejl, og at det var irriterende, at han ikke kunne se, de var et godt match.

Til gengæld har hun fundet ud af, at han slet ikke er manden for hende.

For hun har brug for en kæreste, der godt kan tåle at få kritik, og som kan klare, at hun taler lige ud af posen.

- Om en mand kan klare det, det er jo så lige det. Det føler jeg ikke, der er så mange, der kan. Derfor tænker jeg, at han sender mig hjem.

- Han vil rigtig gerne se noget mere af mig, og det bruger han meget energi på at sige. Men hvis han ikke kan se, hvor meget jeg leger med, og hvor ægte jeg er i det program, så er vi ikke et godt match.

Ann står tilbage som den sidste date for Thomas G i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Ann står tilbage som den sidste date for Thomas G i "Kærlighed hvor kragerne vender".
 Foto: Anders Brohus/TV 2

Efter programmet har hun og Thomas skrevet lidt sammen om forløbet, og det har været rart at få en ordentlig afslutning på den måde, fortæller Katrine. Det ligger dog ikke i kortene, at de to kommer til at mødes, medmindre de støder ind i hinanden.

- Jeg er blevet klogere på, hvad jeg søger, og jeg har også lært meget om mig selv og om, hvordan jeg reagerer i pressede situationer.

- Jeg har egentlig altid sagt, at jeg gerne vil have en mand, der kan håndtere mig, ligesom jeg gerne ville have, at Thomas kunne tage, at jeg giver lidt modstand. Det er vigtigt for mig, at en mand kan det – og samtidig er det vigtigt, at han også giver mig modstand.

- Hvis jeg for eksempel bliver sur over noget latterligt, så skal han kunne bede mig om at basse lidt ned. Og så skal han bare være en sød og kærlig mand, som jeg ved vil mig 100 procent.

Sponsoreret indhold