Reality26. maj 2023

Tilbage til det gamle: Rikke Gøransson afslører "Paradise"-detaljer

I den kommende sæson vender Rikke Gøransson tilbage som vært på "Paradise". Nu løfter hun lidt af sløret for, hvad os reality-fans kan vente os
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØR mødte Rikke Gøransson på den røde løber, hvor vi fik en snak om "Paradise" og lidt om kærligheden.
 Video: Kaspar Wenstrup

Mange dedikerede "Paradise"-fans jublede nok, da Viaplay i januar kunne afsløre, at Rikke Gøransson vender tilbage som vært på det reformerede reality-hit i et partnerskab med Olivia Salo.

Siden har den garvede vært, Viaplay og Rikkes nye kompagnon holdt kortene tæt til kroppen om, hvad vi kan forvente os af den kommende sæson.

SE og HØR har tidligere afsløret, at "Paradise" i den næste udgave vender mere tilbage til gamle dyder, og at der vil blive hivet flere tidligere deltagere frem fra gemmerne. Det bekræfter Rikke mere eller mindre, da vi møder hende på den røde løber til premiere på "Den Lille Havfrue".

- Selvfølgelig skal I glæde jer. Det er der mange grunde til. Personligt synes jeg, I skal glæde jer, hvis i har savnet lidt af det gamle, siger hun til SE og HØR.

Samtidig afslører frøken Gøransson, at det bestemt ikke var en del af karriereplanen, at hun skulle vende tilbage til "Paradise".

Rikke Gøransson
Viaplay har stadig ikke røbet, hvornår vi igen kan nyde Rikke Gøransson som vært på "Paradise".
 Foto: Janus Nielsen/ViaPlayGroup

- Det var ikke planen, og jeg havde også gang i noget andet, men hvis man har lavet noget i så mange år, og man holder så meget af det, forklarer Rikke:

- Viaplay kom, og vi havde en god dialog. Jeg skulle lige tænke lidt over det, men jeg savner det lige så meget, som andre måske har gjort.

Da "Paradise"-legenden sagde farvel til sit hjertebarn, medførte det et hav af reaktioner fra seerne, hvor klart flertallet var kede af, at Rikke blev erstattet med Olivia Salo og Emil Olsen. For Rikke har det været med blandede følelser, hun har fulgt den debat.

- Det har været verdens største kærlighedserklæring, og det har varmet, men jeg synes også, det har været hårdt at se den modtagelse, Olivia og Emil fik. Men sådan er det, når der er skift.

For første gang skal Rikke indgå i et værtspartnerskab, og det var faktisk det, som var allermest tiltalende, da Viaplay kom kravlende og ønskede et comeback.

- Det var det, der lokkede mest. ”Paradise” har jeg lavet, men jeg har aldrig indgået i et partnerskab som tv-vært. Jeg glæder mig til at se, hvordan det ville gå, fortæller Rikke.

Se hele interviewet øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold