Reality23. april 2020

”Too Hot To Handle”: Hvor er de sexede deltagere fra Netflix’ nyeste dating eksperiment i dag?

SPOILER ALERT: Hvis du var fan af ”Love Is Blind”, så har du garanteret også allerede ædt ”Too Hot To Handle” råt. Men hvor mon deltagerne er henne i dag, efter at flere af dem tilsyneladende fandt kærligheden i det kontroversielle datingprogram?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/too_hot_to_handle.jpg
 Foto: Netflix

Læs ikke videre, hvis du ikke allerede har set alle otte afsnit af serien

Netflix’ nyeste skud på stammen, når det kommer til datingprogrammer, fik sin premiere den 17. april, og det er allerede blevet vældig populært blandt seerne.

For i den otte afsnit lange sæson får en gruppe sexede, single mænd og kvinder et par strenge regler, hvis de ønsker at gå derfra med den store præmie på 100.000 dollars svarende til 686.000 danske kroner.

De må hverken kysse, knalde eller onanere i en måned – og det er selvsagt svært for de fleste af deltagerne i programmet at overholde.

Særligt parret Harry Jowsey og Francesca Farago har fra starten af svært ved at overholde reglerne, og de to ender da også med at være dem, der koster deltagerne allerflest penge.

Faktisk ender de to med at koste den samlede pulje 32.000 dollars, hvilket svarer til cirka 219.000 danske kroner. Der er derfor en del sure miner blandt de afholdende deltagere, som gør alt, hvad de kan for at undgå seksuel berøring.

De to får dog til sidst lov til at vinde pengesummen tilbage, hvis de altså kan klare en hel nat sammen alene i den private suite uden at røre ved hinanden. Hvilket de til alles store tilfredsstillelse heldigvis formår.

Men selvom der er en tydelig romantisk tilknytning mellem de to og andre af de sexede deltagere, så er det mere end et år siden optagelserne fandt sted.

Så hvor mon deltagerne er henne i dag?

Francesca Farago

Den måske største regelbryder i datingshowet, Francesca, bruger, ifølge hendes Instagram, sin tid i både Vancouver og Los Angeles.

Den 25-årige strandsild arbejder stadig som model, og så er hun tæt på at lancere hendes helt eget tøjmærke, Farago The Label.

I forhold til hendes hede romance med Harry, så lader det desværre til, at de to ikke længere er sammen, selvom de endda diskuterede, hvem der skulle flytte hvorhen i slutningen af sæsonen.

Men selvom de to ikke længere er sammen, så gav de begge forholdet en chance, efter optagelserne stoppede i slutniningen af april 2019.

Chloe Veitch

Den i dag 21-årige Chloe fandt ikke kærligheden på luksushotellet i Mexico, men derfor var det bestemt ikke kedeligt at følge den unge englænder i programmet.

Hun arbejder i dag stadig som model, og af hvad hendes Instagram afslører, så er skønheden altså fortsat single.

Rhonda Paul

27-årige Rhonda faldt hurtigt for Sharron, og de to blev endda så seriøse, at de på en privat yacht i slutningen af programmet besluttede, at de skulle gøre forholdet officielt.

Men de to har været meget stille siden premieren på programmet i forhold til deres nuværende forhold.

De to følger stadig hinanden på Instagram og kommenterer en gang imellem på hinandens billeder - hvilket kunne tyde på, at der stadig er en vis tiltrækning mellem de to.

Rhonda bor stadig i Atlanta og har startet sit eget smykkebrand PureLuXX.

Nicole O'Brien

Nicole var en af de mere sprudlende deltagere i datingeksperimentet.

Desværre fandt den 23-årige skønhed ikke kærligheden blandt de andre, men hun har alligevel fået noget godt ud af deltagelsen.

Siden optagelserne er hun flyttet fra sit hjemland Irland til London, og så arbejder hun flittigt som influencer.

Haley Cureton

Til trods for hendes smukke udseende, så overlevede 20-årige Haley ikke hele opholdet på luksushotellet, da hun blev smidt hjem af robotten "Lana".

Haley var ikke just begejstret for reglerne, og hun havde ikke lyst til at ændre på sin måde at se på sex og forhold, hvorfor "Lana" mente, hun ikke spredte positiv stemning for de andre, der omfavnede konceptet.

Og udover at blive smidt hjem fra datingprogrammet, så er hun heller ikke længere en del af søsterskabet, hun snakker om i programmet.

Hun bor i dag i Florida og læser på universitetet.

Kelz Dyke

I programmet havde den 27-årige Kelz ikke specielt meget held med det modsatte køn.

Men med et hurtigt kig på den veltrænede muskelmands Instagram lader det til, at det bestemt ikke er svært for ham at finde smukke piger.

Han bor i dag i London, hvor han spiller for London Warriors - et amerikansk fodboldhold.

Harry Jowsey

21-årige Harry låste sig hurtigt fast på den smukke model, Francesca. Men selvom de to ikke fortsat er kærester, så er den australske fyr flyttet til Los Angeles, hvor den tidligere flirt altså også bruger en del af sin tid.

Han har siden showet lavet sit eget tøjbrand, der hedder Naughty Possums.

David Birtwhistle

Den skønne brite havde først et godt øje til Rhonda i programmet, men venskabet kom først, og han overlod hende til Sharron.

Så det var til den 28-åriges glæde, da Lydia tjekkede ind på hotellet senere i programmet.

Meen det holdte desværre ikke ved, og allerede i november 2019 afslørede den sexede muskelmand, at han var single.

I dag arbejder han som fitness- og ernæringscoach.

Matthew Smith (Jesus)

29-årige Matthew, eller Jesus om du vil, har, ligesom et par af de andre deltagere, rykket tilpælene op og flyttet til Los Angeles.

Han arbejder i dag som både skuespiller og model.

Sahrron Townsend

Lidt ligesom mange af de andre smukke deltagere, så arbejder den 25-årige Sharron som model.

Men han har også haft et par småroller i blandt andet Creed II, og for nylig optrådte han i Fetty Waps musikvideo: "Fresh and Clean".

Sponsoreret indhold