Tophemmeligt: Jamie Eschen er blevet far
Ud af det blå - for de fleste - er Jamie Eschen blevet far. Det bekræfter reality-fyren over for SE og HØR.
- Det føles helt fantastisk, og det er den største gave, du kan få her i livet, siger den nybagte far.
Det er nok de færreste, som overhovedet var klar over, at Jamie gik og ventede på at kunne tilføje titlen som far til sit farverige cv.
Men her i juledagene er hans datter Aaliyah kommet til verden, og nu har "Ex on the Beach"-deltageren løftet sløret for den glædelige nyhed.
- Jeg følte bare ikke for at dele det, da jeg fandt ud af jeg skulle være far. Det var lige en stor ting, man lige selv skulle sluge, så orkede faktisk ikke alle mulige spørgsmål, forklarer Jamie.
- Moren hedder Sofie, og jo, vi har holdt det skjult fra start til slut. Det har faktisk kun været tætte menneske der har vidst det, afslører han videre.
Samtidig løfter han sløret for, at forholdet til Aaliyahs mor Sofie ikke er et helt traditionelt forhold.
Jamie og Sofie er ikke kærester i dag, men de har tænkt sig at opfostre deres lille guldklump sammen, og det går allerede godt.
- Min og Sofies historie er heller ikke som den helt klassiske, men vi har det godt sammen og et godt samarbejde, så det jo det vigtigste, fortæller Jamie.