Topmodel Curves: Nyd Aida og de andre piger i undertøj
Topmodel Curves: Se alle pigerne i undertøj
Drømmen er et liv som model i New York, men foreløbig bor 23-årige Aida Sowe stadig sammen med sine to søskende hjemme hos far og mor i en treværelses lejlighed på Nørrebro.
– Det er, fordi min mor er så sød, at hun giver mig mulighed for at spare op, så jeg kan købe min egen lejlighed.
Det er min plan, og det er heller ikke billigt at forfølge modeldrømmen, smiler Aida.
I modelverdenen er det nemlig ofte pigerne selv, som i første omgang må betale for prøvefotos, billeder til modelmappen og eventuelle rejser til casting.
Foreløbig må Aida dog vente til januar, når hun ikke længere er bundet af sin kontrakt i forbindelse med ”Topmodel Curves” på Kanal 4.
Det giver til gengæld Aida mulighed for at forberede sig og samle lidt flere penge sammen fra fuldtidsjobbet i The Body Shop.
– Så længe jeg kan huske, har jeg villet være model og været fascineret af andre modeller.
Det virker som en spændende branche, hvor alle er så passionerede, forklarer modellen.
Aida har allerede haft nogle få modeljob, men Kanal 4-programmet har skubbet den flotte pige langt i den rigtige retning.
Patrick Brylov og paradise-drengene som modeller
– Jeg er blevet meget mere selvsikker foran kameraet. Det kan faktisk være ret nervepirrende, når alle de andre piger kigger på. Jeg kunne mærke, at presset var stort.
Det første billede med fisk var nærmest traumatisk, men allerede anden gang havde jeg lært at fokusere på fotografen, smiler Aida.
Tjek selv "Topmodel Curves" på kanal 4 i aften klokken 20.00.
Og nyd galleriet øverst i artiklen.