Reality2. november 2023

Trine Bjerrehuus mener hun er alt for fræk: -Min Instagram er slettet igen

Trine Bjerrehuus kendt fra ”Kærlighed hvor kragerne vender” raser nu over, at hendes frække instagramprofil endnu en gang er blevet slettet
Trine Bjerrehuus får slettet sin Instagram i tide og utide. Men når det sker, så opretter hun bare en ny. 
Trine Bjerrehuus får slettet sin Instagram i tide og utide. Men når det sker, så opretter hun bare en ny.
 Foto: Privat

Selv mener Trine Bjerrehuus, at meget af hendes deltagelse i ”Kærlighed hvor kragerne vender” blev klippet ud af programmet,, fordi hun var for fræk.

Og nu er den gal igen med brystbombes frækhed.

I hvert fald mener Trine Bjerrehuus selv, at det er grunden til, at hendes Instagram er blevet slettet igen – igen.

– Jeg tror, de har et horn i siden på mig, siden de gør det så tit, fortæller Trine til SE og HØR.

Hun er sikker på, det er fordi, hun poster for frække billeder i forhold til, hvad Meta accepterer.

– Jeg synes virkelig, jeg har forsøgt at være meget, meget sober.

Det, der irriterer Trine mest ved nedlukningen af hendes sociale medie, er, at hun har mistet flere af sine arbejdsforbindelser, som hun bruger i forbindelse med sit pornoeventyr på OnlyFans.

Sponsoreret indhold