Trine Skjollander åbner op om bruddet med Mathias Hjort
Trine Skjollander og Mathias Hjort var før deres brud et af de reality-par, som havde holdt i længst tid.
I halvandet år havde "Paradise Hotel"-turtelduerne boet sammen i Odense, og generelt virkede de til at svæve på en lyserød sky.
Men sådan var det altså ikke. I den nye sæson af Viaplay-serien "Boss Ladies" åbner Trine for første gang op om årsagen til det uventede brud.
I serien følger vi "Paradise"-babens vej til at åbne sin egen frisørsalon i Aalborg, og det var netop det, som forårsagede bruddet med Mathias.
Artiklen fortsætter under billedet...
Trine og Mathias nåede at bo sammen i Odense i halvandet år (Foto: Thomas Sjørup)
- At Mathias ikke vil med til Aalborg, har virkelig gjort mig rigtig ked af det, og det har ramt mig dybt inde. Jeg føler også bare, at jeg har gjort så meget nu, at jeg også bliver nødt til at tænke på mig selv, og hvad jeg vil, fortæller Trine i det første afsnit af "Boss Ladies".
Og det var netop fordi, Mathias ikke ville flytte med til Aalborg, at han og Trine var nødt til at gøre en ende på deres forhold.
- Man føler sig nedprioriteret, når jeg flyttede til Odense for at komme ned til ham. Så jeg tænkte, at han ville give det en chance og komme til Aalborg, men det ville han ikke, siger Trine.
Artiklen fortsætter under billedet...
Foruden Trine består "Boss Ladies" også af Frederik Lykke Lindh, Pernille Nygaard og Anna Seneca (Foto: Viaplay)
Efter bruddet stod det ret hurtigt klart, at Mathias og Trine ikke var skiltes i fred og harmoni. Men det var slet ikke sådan, den blonde paradiso ville have det.
- Jeg ved ikke, om vi kan forblive venner, men jeg håber det, slutter Trine af.
Se hele klippet her:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
Du kan allerede nu se hele den nye sæson af "Boss Ladies" på Viaplay!