TV 2 satser på nyt realityprogram "Spillet": Se de 12 kendte danskere
LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild under kniven
Helt hovedløst har 12 danske kendisser sagt "ja" til at deltage i et nyt realityprogram kaldt "Spillet", fra TV 2, hvor de ikke har en anelse om, hvad der venter dem.
Deltagerlisten er lang og kommer til at bestå af intet mindre end tv-vært Anna Lin, influencer Astrid Olsen, forfatter og psykolog Glenn Bech, influencer og iværksætter Irina Olsen og andre kendte danskere.
Det afslører TV 2-redaktør Peter Toldberg Gamborg på programmet, som iøvrigt har premiere den 22. januar.
- 'Spillet' er reality, som vi ikke tidligere har set det på TV 2. Det er nyskabende og har en 'what the fuck'-effekt, som vil appellere til dem, der allerede elsker reality, men samtidig er 'Spillet' meget mere end en konkurrence.
- Det er et virkelig interessant socialt eksperiment om penge og magt, som forhåbentlig også vil appellere til en helt anden type seere, der bliver grebet af den måde, som formatet afsøger forskellige menneskers ageren i sociale sammenhænge på, siger Peter Toldberg Gamborg.
De kendte danskere
I programmet bliver de udvalgte kendte danskere - såsom iværksætter Jim Lyngvild, influencer Astrid Olsen, samt influencer og iværksætter Irina Olsen - kørt ud til en hemmelig lokation i Danmark, hvor deres sociale evner og mentale styrker bliver sat på spidsen.
Deltagere i realityprogrammet "Spillet"
Dag efter dag skal de nemlig eliminere hinanden, og her kræver det, at man har sine gode venskaber og relationer på plads.
På den ukendte lokation bor de sammen i en luksusvilla, men de aner ingenting om, hvad de knap to uger kommer til at byde på.
Den eneste information, de har kendskab til, er, at der efter de 12 dage står en enkelt 'spiller' tilbage, der har vundet et større pengebeløb - som bliver givet videre til et godt velgørende formål.
Udover deltagerne kommer programmet også løbende til at blive kommenteret af de fire udvalgte paneldeltagere Christian Bonde, Sarah Grünewald, Natasha Brock og Peter Lund Madsen.
Tidligere har programmets format haft stor succes i både Sydkorea og Norge, og nu prøver TV 2 kræfter med det på dansk jord.