Reality13. november 2017
'Drengene på kanten': Valdemar blevet far
Valdemar 'Montana' Jensen fra 'Drengene på kanten' er blevet far
Af Piet Baunø

Foto: TV3
'Wallemontana' alias Valdemar 'Montana' Jensen fra programmet 'Drengene på kanten' er blevet far.
Hans blogger-kæreste, Sine Sinliana, fødte fredag en lille pige.
Det skriver hun på Facebook.
- Efter at være gået med modningsveer i 11 dage, fik jeg endelig de rigtige om aftnen på terminsdagen. Jeg gik i aktiv fødsel d.10/11 kl.03:30 og kl.17:08 kom denne lille guldklump ud. Vi har det alle tre godt og nyder hinanden. Velkommen til verden lille skat, skriver Sine. Det er parrets første barn. De har været kærester siden den 4. december 2016.
Nakskov-gangsteren Valdemar "Montana" Jensen fortalte første gang om graviditeten i april i år på sin instagramprofil. - Jeg er en lykkelig mand. Jeg har mit livskærlighed ved min side og i hendes smukke mave vokser vores kærlighed, skrev den lykkelige "Wallemontana" til et billede af ham og kæresten. Også Sine bekræftede graviditeten på Instagram:
Den bramfri Valdemar blev kendt i DR3 programmet "Drengene på Kanten", hvor seerne fik et indblik i livet som ung i Nakskov. Seerne faldt pladask for den unge Valdemar der kæmpede med både kærligheden, BMW-slæden" og økonomien. Lige nu er han superaktuel i Danmarks Radios forsøg på at få flere unge trukket hen i stemmeboksen til Kommunal- og regionsvalget den 21. november. I en miniserie på tre afsnit skal han og vennen Dennis fra 'Drengene på kanten' finde ud af, hvorfor de skal stemme den 21. november. 'De giver ikke en fuck for kommunalvalget. Dennis ved intet og Valdemar tror han ved en masse. Uden nogen form for journalistisk baggrund, skal de intetanende to værter konfrontere politikere og møde mennesker, der er berørt af valget og kommunens beslutninger', står der i oplægget til den underholdende programrække.