Reality9. marts 2022

Vanessa truet efter utroskabsdrama: - Jeg dræber dig, din so!

Efter det kom frem, at Oliver Erngart har været kæresten Anna Seneca utro med "Paradise Hotel"-deltageren Vanessa Johannsen, er nettet gået amok. Nu fortæller Vanessa til SE og HØR, at hun har modtaget dødstrusler efter utroskabsdramaet.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Konsekvenserne er til at tage at føle på for Vanessa Johannsen, efter det kom frem, at hun har været sammen Oliver Erngart, som jo er kærester med Anna Seneca.

Utroskabet kom frem, efter at Vanessa skrev på en senere slettet Instagram-story, at Anna havde kastet drinks efter hende på en natklub pga. Olivers sidespring.

Siden har den blonde paradiso været ude at undskylde for sine handlinger, samt for at hun afslørede Olivers utroskab over for Anna på de sociale medier.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vanolian.png
 Foto: Søren Lamberth

Efter det kom frem, at Vanessa har knaldet med Oliver, er de sociale medier eksploderet i chok og tilsvingerne (Foto: Søren Lamberth)

- Overordnet har jeg det fint nok. Jeg ved sgu ikke, hvad jeg havde forventet, men nogle mennesker er rimelig langt ude, fortæller Vanessa til SE og HØR.

"Paradise Hotel"-deltageren afslører samtidig, at hun har modtaget trusler, efter utroskabsdramaet kom frem i weekenden.

- Jeg dræber dig!

Selv tager hun truslerne med et gran salt, men det er ikke småting, som lander i indbakken hos Vanessa.

- Jeg har blokeret et par stykker. En har skrevet ”jeg dræber dig, din so”, og hvad jeg ellers ikke har modtaget, fortæller Vanessa og fortsætter:

- Jeg læser dem, også blokerer jeg vedkommende, hvis jeg tænker, at det er lige voldsomt nok.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vanessa1.jpg
 Foto: Janus Nielsen/NENT Group

Vanessa blev kendt, da hun var med i den seneste sæson af "Paradise Hotel" (Foto: Janus Nielsen/NENT Group)

Og man da sige, at dødstrusler er alvorlige. Alligevel er det ikke noget, som får Vanessa til at kigge sig over skulderen.

- Jeg bliver ikke bange. Hvis de virkelig ville gøre det, så havde de sgu nok gjort det i stedet for at skrive det, siger hun.

Blokeret af Anna

På de sociale medier er folk i chok over hele skandalen. Vanessa fortæller til SE og HØR, at hun ikke har haft kontakt med Oliver eller Anna, siden der fløj drinks om ørene på folk i weekenden.

- Ingenting. Anna har blokeret mig på Instagram, men det kan jeg godt forstå, slår Vanessa fast.

SE og HØR har af flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Oliver, men han har ikke ønsket at medvirke.

Sponsoreret indhold