Reality12 timer siden

Veninde om Kia Sødergreens indlæggelse på Sikringen: Hun har det godt

I DR-programmet "Indefra med Anders Agger" fortæller Kia Sødergreen ærligt om sin hverdag på Sikringen i Slagelse. Nu deler hendes veninde, Trine "Blondie" Torp Steffensen, nye detaljer om Kias liv og deres venskab
Veninderne har kendt hinanden i 15 år.
Veninderne har kendt hinanden i 15 år.
 Foto: All Over Press Denmark

Læs også: Walid "Knaldperlen" reagerer på Kia i DR-program: Beskytter sønnen

Kia Sødergreen, tidligere reality-stjerne og uddannet sygeplejerske, afsoner en femårig behandlingsdom på det topsikrede psykiatriske hospital Sikringen i Slagelse.

Det blev afsløret i DR-programmet "Indefra med Anders Agger", som blev sendt søndag aften.

I programmet fortæller Kia åbent om sin kamp med stemmer i hovedet, der har ført til flere voldelige episoder mod behandlingspersonale på andre institutioner. Hun afslører også, at hun i mange år ikke har set sin søn, som hun har sammen med ekskæresten Walid "Knaldperlen" Bechara.

Efter udsendelsen har Kias veninde gennem 15 år, Trine Torp Steffensen – bedre kendt som Blondie – delt nyt om veninden Kia på Instagram.

- Vi var enormt tætte i mange år, men havde også en periode uden kontakt. Efter lang tids søgen fandt jeg hende igen, skriver Blondie i en story.

Hun afslører samtidig, at hun i dag besøger Kia hver 14. dag og taler med hende flere gange om ugen. Blondie har desuden delt et udklip fra et brev, hvor Kia udtrykker sin taknemmelighed.

- Hun bad mig i går om at skrive, at hun har det godt.

SE og HØR har været i kontakt med Trine Torp Steffensen, som understreger, at hendes primære fokus er at passe på Kia. Hun ønsker derfor ikke at udtale sig yderligere.

Viser sit liv på lukket afdeling

I et interview med SE og HØR fortæller Walid nu, at han har set programmet, haft indflydelse på programmet og stillet flere krav, når det kom til omtalen af deres søn.

- Min søn skal ikke udsættes for alt muligt. Jeg prøver på at skærme ham så meget, jeg kan. Det er derfor, at billeder af ham er sløret, og hans navn bliver ikke sagt, forklarer Walid.

Den populære reality-stjerne, som altså blev kæreste med Kia efter deres fælles medvirken i "Kongerne", forsikrer dog, at deres søn, som er blevet syv år, i store træk er bevidst om, hvad der sker med sin mor, og at han har det godt.

Walid "Knaldperlen" Bechara, Kia Sødergreen
Kia Sødergreen og Walid "Knaldperlen" Bechara mødte hinanden i realityhittet "Kongerne" og nåede at være kærester i syv år.
 Foto: Dan Mariegaard

Sponsoreret indhold