Victoria Lundager dumpet i "Bachelor" – nu har hun fundet kærligheden
– Eventyret endte lykkeligt.
Sådan siger 24-årige Victoria Lundager, trods vi netop har set hende blive smidt ud af “Bachelor”: Droppet af Philip Geisler Berg, som hun ellers var meget interesseret i.
Kun tre dage efter dén scene blev optaget, mødte hun den jævnaldrende Gustav, som hun i dag har været kæreste med i to måneder.
– Vi mødtes til fredagsbar i den grønne ungdomsbevægelse, og der faldt jeg for ham med det samme. Han passer meget bedre til mig end Philip, fortæller Victoria Lundager til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet …
Gustav læser filosofi, mediterer og interesserer sig for buddhistiske traditioner.
– Vi har mange intellektuelle, stimulerende samtaler og kan også dyrke det spirituelle sammen, uden det bliver religiøst, forklarer Victoria Lundager, der kommer fra en kristen familie.
De var in love
Victoria Lundager forklarer, at hun godt havde regnet ud, at Philip Geisler Berg, da han valgte Frida B til sin første date, ville vælge Frederikke til den anden.
– Jeg fornemmede, de var in love, så jeg vidste godt, løbet var kørt. Det var en lettelse at vide, at rejsen var slut – men da jeg kom hjem på hotellet, var jeg træt af, at det ikke var mig, der blev valgt. Så jeg havde meget blandede følelser.
Artiklen fortsætter under billedet …
– Det gør ondt at blive valgt fra, og jeg havde en masse tvivlstanker på det tidspunkt. Men i dag har jeg det så fint og har jo fundet en kæreste.
Kæresten må ikke se "Bachelor"
Gustav ved godt, at Victoria er med i “Bachelor”, men hun vil ikke have, at han ser det.
– Det er meget privat at lukke ham ind i “Bachelor”, hvor jeg er usikker og jaloux. Det har jeg ikke lyst til at vise ham. Det har han det så fint med. Han hader reality.
– Så skal jeg heller ikke stresse over, hvad jeg siger, eller hvordan jeg ser ud på skærmen, forklarer hun.
Victoria Lundager ville dog gøre det hele igen.
– Jeg er glad for, jeg har været med, og jeg har ikke fortrudt. Men jeg glæder mig til ikke at skulle forholde mig til det.