Victoria Nørskov blev kendt på et splitsekund: Her gik det HELT amok
LÆS OGSÅ: "DØM VORES FORHOLD"-PAR ER GÅET FRA HINANDEN
Forestil dig, at der fra det ene øjeblik til det andet pludselig er tusindvis mennesker, som har en holdning til dig og din person. Det har Victoria Nørskov fra DR-hittet "Døm vores forhold" prøvet.
Den 23-årige hesteentusiast medvirkede i kærlighedsprogrammet med sin daværende kæreste Luka Cornelius Nugteren, som hun brød med efter programmet.
Victoria var i fuld sving med sin daglige træning, da hun for første gang mærkede på egen krop, hvad der sker, når man blotter sit hjerte for rullende kameraer. Det fortæller hun i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".
Et klip fra programmet blev lagt på P3's Facebook-side, og det havde hovedpersonen i klippet ikke selv set. Det var der tilgengæld mange andre, der havde.
- Jeg var i gang med at træne, da klippet kom ud, og jeg ser ud af øjenkrogen, at min telefon begynder at blinke, fortæller Victoria i "Sladderministeriet".
- Det er mine veninder og de andre fra castet, som skriver, at jeg ikke skal tage det på Facebook til mig, og jeg har ikke selv set det, uddyber hun.
Klippet var gået viralt og havde fået over 1000 kommentarer. Langt de fleste kritisere Victoria, og hun blev blandt andet kaldt et "red flag", og hun blev beskyldt for at have "daddy issues".
Noget, som "Døm vores forhold"-stjernen slet ikke kan genkende.
De mange negative kommentarer kom bag på Victoria, som forsøgte at træne videre. Det var dog ikke nemt.
- Det var virkelig overvældende. Jeg prøvede at lægge telefonen væk og træne videre, men jeg kunne ikke koncentrere mig, forklarer hun.
Gennem programmet er Victoria af seere blevet beskyldt for at være følelseskold og ikke en god partner over for sin daværende kæreste Luka. I starten gjorde den slags kommentarer ondt, men nu har hun lært at leve med det.
- Jeg har lidt den holdning, at folk, der hater på nettet, gør det, fordi de mangler indhold i livet. Der er i hvert fald et eller andet, man ikke er tilfreds med hos sig selv, hvis man har behov for at gå ind og skrive om mig, slår Victoria fast i podcasten.