Reality21. september 2022

Vild afsløring: Derfor sagde “Love Is Blind”-Salvador nej til Mallory

Selv om det er længe siden, forholdet brast mellem de to Netflix-stjerner, så er dramaet mellem dem langt fra forbi
Salvador Perez, Mallory Zapata love is blind
Det tyder på, der skete meget mere mellem Salvador Perez og Mallory Zapata end først antaget.
 Foto: Netflix

Som ét ud af fem par nåede Salvador Perez og Mallory Zapata hele vejen til alteret i sæsonfinalen af den anden sæson af “Love Is Blind”.

Men som ved de fleste andre par blev det ikke til et ægteskab mellem de to, og siden har især Salvador flere gange kunne dele opsigtsvækkende historier om deres turbulente forhold.

Herunder kunne han blandt andet uddybende fortælle om den kvinde, der pludseligt opsøgte Sals ene søskende og truede hende på livet, hvilket i første omgang fik Mallory til at tvivle på deres forhold.

Og i de seneste “After the Altar”-afsnit fortæller han for første gang om en ganske særlig episode, der i sidste ende fik ham til at sige “nej”, da de to stod foran præsten.

For blot en uge før brylluppet skete der noget, han ikke kunne tilgive.

– Vi havde en aftale om, vi skulle ud at shoppe, men jeg hørte ikke fra hende i to timer. Så jeg tager selv derhen for at gå og ose lidt, da hun giver besked om, at hun vil møde mig derhenne, fortæller han indledende til sine to søstre i programmet.

Han fortæller videre, hvordan han kort efter taler i telefon med Mallory, men at hun “taler snøvlende”.

– Så jeg beslutter i stedet at gå tilbage til lejligheden, og på min vej ser jeg en fyr, der smider en kop kaffe ud ad vinduet på sin bil, og jeg hører en sige: “Det er min kaffe!”, og det lød som Mallory, så jeg kigger ind i bilen, og der sidder hun fuld sammen med en tilfældig fyr. Så det var derfor, jeg sov hos jer den aften, siger han og kigger på sine to søstre.

Da han og Mallory stod overfor hinanden i sæsonfinalen lød det da også fra Sal, hvordan han mente, de to skulle tage lidt tid hver for sig og siden på en date for at finde ud af, hvorvidt de to virkelig ønskede hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet

Salvador Perez sagde "nej" til Mallory Zapata.
Salvador Perez sagde "nej" til Mallory Zapata.
 Foto: Netflix

Det blev dog ikke til mere mellem dem, og i dag danner han par med danseren Jessica.

Mallory selv har dog endnu ikke kommenteret på episoden, som Sal deler i “After the Altar”. I slutningen af programmet benægter hun dog at skulle have brændt Sal af, men at hun var sammen med en af sine ældste venner.

Sponsoreret indhold