Vild babylykke: Sarah Tiedt og Türker Alici er blevet forældre
Tirsdag morgen kunne den tidligere realitydeltager Sarah Tiedt meddele sine mere end 210.000 følgere på Instagram, at hun var stensikker på, at hun havde veer.
Og endelig skete det: Sarah Tiedt har født, og hun og Türker Alici er blevet forældre til en lille pige.
Det skriver Türker på sin Instagram, hvor et simpelt billede med tidsstemplet 07:47 er skrevet med et hjerte og lyserød baggrund - og hvor lykønskningerne allerede vælter ind.
De nybagte forældre har åbent og ærligt sat ord på deres kamp for at udvide familien – og de tog da også deres mange følgere med rejsen, da de i august 2021 mistede deres ufødte barn.
Heldigvis har lykken nu endelig tilsmilet de tidligere “Paradise Hotel”-deltagere, der således har fået familiedrømmen opfyldt med deres lille vidunder af en datter, hvis navn de indtil nu har holdt hemmelig.
For en lille uge siden kunne frøken Tiedt fortælle, at den lille ny blev målt til at være en lille sag, men at der dog på ingen måde er noget at være bekymret for.
SE og HØR har forsøgt at kontakte de nybagte forældre, men de er endnu ikke vendt retur.
Se Instagram-opslaget fra Türker Alici HER.