Vild med “Selling Sunset”? Nu kommer der vild spinoff
Efter massiv succes hos streaminggiganten får ejendomsmægler-realityserien “Selling Sunset” en lillesøster-serie.
Det skriver US Weekly, der desuden fortæller, at optagelserne til serien allerede er i fuld gang.
Den nye serie vil få navnet “Selling the OC”, hvorfor der altså også vil være et ganske velkendt ansigt på ejendomsmæglerkontoret.
Jason Oppenheim, der sammen med sin tvillingebror, Brett Oppenheim stod i spidsen for kontoret i Hollywood, vil nemlig nu i stedet være frontperson for virksomhedens nye kontor i Newport Beach.
Artiklen fortsætter under billedet
Jason Oppenheim er flyttet fra Hollywood-kontoret til det nye i Newport Beach, hvor en række nye ejendomsmæglere vil kæmpe for at opnå flest salg. Foto: Netflix
Det er desuden på dette kontor de nye stjerner vil have deres gang, mens de forsøger sig med at sælge de milliondyre villaer og lejligheder.
Det vides endnu ikke, hvorvidt stjernerne fra “Selling Sunset” vil have gæsteoptrædener i den nye spinoff, men muligheden er stor, da kontorerne jo arbejder sammen om at sælge de smukke boliger.
Ifølge det amerikanske medier, så kan fans af realityshowet, der udover at fremvise vilde boliger også rummer en fair mængde drama og intriger, glæde sig til, at den “Selling the OC” vil få premiere i 2022.
Men inden da vil den fjerde sæson af “Selling Sunset” være at finde på Netflix, når den får premiere den 24. november.