Reality12. oktober 2023

Vild "Paradise Hotel": Udmelding: Viaplay slagter sig selv og deltagerne

Viaplay har smidt både sig selv og sine deltagere under bussen i vild "Paradise Hotel"-udmelding. Det mener SE og HØRs reality-ekspert
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØRs journalist Nicklas Erik Lagerstorf har dækket reality-tv i mange år. Her kommer han med sin analyse af Viaplays opsigtsvækkende udmelding.
 Video: Heine Jørgensen

LÆS OGSÅ! "PARADISE"-VINDER RASER MOD VIAPLAY: - DET ER UNDER AL KRITIK

Der bliver for en gangs skyld ikke lagt fingre i mellem fra Viaplay.

I dagens pressemeddelse om tilbagekomsten af "Paradise Hotel", skåner de ikke sig selv.

- Vi forsøgte noget nyt og tog en chance med ”Paradise”, og vi dummede os – vi har i hvert fald måtte erkende, at det ikke har levet op til forventningerne hos vores seere og dermed heller ikke hos os selv, siger programdirektør Kenneth Kristensen bundærligt.

Den vurdering er SE og HØRs reality-ekspert Nicklas Erik Lagerstorf enig i.

I videoen øverst i artiklen kommer han med sin analyse af Viaplays udmelding og hans syn på den kommende sæson af "Paradise Hotel".

Rikke Gøransson, Olivia Salo
Rikke Gøransson gør et længe ventet comeback til "Paradise Hotel", hvor hun for første gang skal indgå i et værtspar med Olivia Salo.
 Foto: Viaplay/Janus Nielsen

- Jeg synes, det er på tide, slår han fast.

- Det er en vild udmelding, også selv om vi længe har vidst, at det her kommer til at ske.

Især er det vildt, at Viaplay på en og samme tid formår at smide både sig selv og deres deltagere i de to sæsoner af "Paradise" under bussen.

For det er det, Kenneth Kristensen gør, når han siger, at Viaplay har dummet sig ved deres noget mere woke-prægede "Paradise"-satsning.

- Det betyder, at der ikke er en skid, der har set. Der har ikke været interesse for det, og det har vi også kunne mærke, siger SE og HØR-journalist Nicklas Erik Lagerstorf.

- Viaplay tog den for langt, og det har betydet, at de er blevet svigtet af seerne.

Se hele analysen i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold