Vildt forelsket: "For lækker til love"-Melanie skal giftes
Den tidligere realitystjerne blev kendt for at være ganske kræsen, da hun var en del af underholdningsprogrammet “For lækker til love”.
For da Melanie Nørskov for år tilbage deltog i TV3-hittet “For lækker til love”, var det, som om mændene havde vanskeligt ved at gøre noget som helst rigtigt. Melanie lagde nemlig dengang ikke skjul på, at hun især gik efter en mand med mange penge – og han skulle da slet ikke bryde sig om at lægge an på hende, hvis ikke han kunne leve op til hendes pengekrav.
Om Melanies kommende husbond, Jakob Affe Olsen, lever op til de gamle krav, vides ikke. Men sikkert er det, at det er en ovenud lykkelig “For lækker til love”-stjerne der afslører, at hun skal giftes:
– Jeg er stadig i chock og kan ikke forstå, at Jacob faktisk lige har friet til mig. Jeg elsker dig af hele mit hjerte, Jacob, du er verdens bedste menneske, og lige så længe jeg kan huske, har jeg drømt om at være din for evigt, lyder en del af det rørende opslag på Instagram, som Melanie har delt med sine følgere.
Melanie Nørskov beskriver desuden, hvor meget hun har grædt – naturligvis, fordi hun er lykkelig.
Hele frieriet har parret heldigvis foreviget i en lille foto- potpourri, og her viser Melanie da også sin smukke forlovelsesring frem.
Se alle billederne i Instagram-opslaget nedenfor.