Reality9. august 2024

Vivi Bach åbner op om voldeligt forhold: Han straffede mig

"Paradise Hotel"-deltagerens kærlighedsliv har ikke altid været rosenrødt
"Paradise Hotel"-vinderen Vivi Bach taler ud om sin dramatiske fortid i podcasten "112 for knuste hjerter" af Maria Jencel.
"Paradise Hotel"-vinderen Vivi Bach taler ud om sin dramatiske fortid i podcasten "112 for knuste hjerter" af Maria Jencel.
 Foto: Dan Mariegaard

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Vivi Bach om sin barndom: Følte sig alene

Dramafrit er ikke ligefrem, hvad man kan beskrive Vivi Bachs tidligere parforhold som.

Det fortæller hun nu i podcasten "112 for knuste hjerter" af Maria Jencel, hvor hun åbner op om et forhold til en ekskæreste. En ekskæreste, der ved forholdets begyndelsen var 24 år, mens hun var 17 år.

Forholdet, hun beskriver i podcasten, har været præget af manipulation, jalousi og vold. Hun fortæller blandt andet om en specifik situation, der fandt sted cirka to år inde i deres forhold, hvor hun opdager ham være utro med en anden kvinde.

Da Vivi konfronterede ham i hans lejlighed eskalerede situationen både med vold og manipulerende adfærd.

- Han trak mig med ned ad trappen, fyrede mig ind i væggen og var totalt voldelig overfor mig

Det var først efter den voldelige episode, at Vivi tog forholder op til overvejelse. Især fordi hendes veninde, Sarah Dohn, som hun i øvrigt vandt "Paradise" 2023 med, advarede hende om, at det kunne ende helt galt.

- Hvis du ikke kommer ud af det her nu, så ender du med at tage livet af dig selv, eller han ender med at tage livet af dig, fortæller Vivi, at Sarah på daværende tidspunkt sagde til hende.

Afhængig som en narkoman

Lang hen ad vejen havde Vivi dog lagt mærke til faresignalerne. Det var dog ikke nok til at sætte en stopper for deres forhold. Hun følte nemlig, at hun blev fanget i en ond spiral, når han blandt andet roste hende, som altid fik hende til at vende tilbage til ham.

- Det er ligesom en narkoman, der har brug for sit stof. Sådan havde jeg det med ham.

- Jeg hungrede jo efter den bekræftelse, han ville give mig, fordi så var jeg god nok.

En af årsagerne til, at hun i lang tid blev var også, at hun befandt sig i en sårbar situation. Hun havde nemlig ikke snakket med sine forældre i seks måneder og havde lige gået igennem en personlig svær tid.

- Inden jeg mødte ham, havde jeg forsøgt at tage mit eget liv, fordi jeg følte mig ensom igen med min familie og sådan noget.

Sponsoreret indhold