Voldsomme scener i "Korpset": Annikas angstanfald føltes som hjertestop

LÆS OGSÅ: Frederikke åbnede op om spiseforstyrrelse i ”Korpset”: – Jeg er druknet i kærlighed

– Hjælp. Jeg får hjertestop. Jeg er bange for at dø.

Sådan siger Annika Bornebusch, 32, i ugens afsnit af ”Korpset”, hvor voldsomme scener udspiller sig. Med opspilede øjne hiver hun efter vejret, mens læge og medaspiranter forsikrer hende om, at alt er okay.

Men Annika har fået et angstanfald af kroppens reaktion på dehydrering efter 10 runder på forhindringsbane efterfulgt af 10 kilometers løb – begge i skiundertøj og fuld uniform.

– Det begynder at snurre i hele kroppen. Jeg får en virkelig ubehagelig følelse og krampe i benene, der føles, som om det spreder sig til hele kroppen. Jeg mærker krampe øverst på ryggen og omkring brystkassen, og jeg føler, at jeg ikke kan trække vejret, fortæller Annika til SE og HØR.

– Det føles, som om brystet knuger sig sammen. Og så bliver jeg bange for, at det har noget med mit hjerte at gøre.

Annika har hverken før eller siden mærket noget til angst. Men den ubehagelige oplevelse er noget, hun aldrig glemmer.

– Jeg var bange for at dø. Man kan se, at jeg trækker vejret, men jeg følte, at det var svært at få luft ned i lungerne.

Løbeturen på 10 kilometer var valgfri. Aspiranterne i ”Korpset” kunne vælge, at de i stedet sparede på kræfterne og blev kørt hjem i lastbil. Valgte de løbeturen, blev de dog belønnet med burger og cola, hvis de nåede det inden for en time.

For Annika Bornebusch var der intet valg. Det var slet ikke en mulighed at takke ja til et lift.

– Inden ”Korpset” havde jeg tænkt meget over, at jeg gerne ville finde ud af, hvad der sker, når jeg presser mig selv til det yderste af mine evner. For virkelig at finde ud af, hvad jeg kan opnå, når jeg giver alt, jeg har, siger highdiveren.

Annika var ikke interesseret i at lægge en strategi, hvor hun som Pierre gik under radaren som ”den grå mand”, for hun vidste ikke, hvad næste øvelse var, eller om hun pludselig ville udgå med en skade.

– Det eneste, du kan kontrollere, er din egen indsats og hvor meget, du giver. Og jeg ville stå inde for mig selv og turde prøve at finde mit fulde potentiale. Det var vigtigt for mig, at ingen bagefter kunne sige, at jeg tog den nemme vej.

– Det kloge valg ville være at sige nej tak til løbeturen. Men det lå slet ikke i den mission, jeg havde med at være med i programmet.

Kort efter at være sat i gang med de 10 kilometer, kunne Annika dog godt se, at hun ikke havde taget ”det kloge valg”:

– Vi opdagede alle, at vi fortrød at have sagt ja til det. Puha, det var godt nok en frisk beslutning. Inden vi løber, kan flere af os mærke, at det var en dårlig beslutning.

I dag fortryder hun dog ikke, at hun pressede sig selv så meget. Heller ikke selv om det resulterede i en voldsom oplevelse i barakkerne, hvor hun fik et angstanfald og følte, hun var ved at få hjertestop.

– Når jeg tænker tilbage, kunne jeg selvfølgelig godt have ønsket, at jeg havde handlet anderledes, men jeg er stolt af, at jeg fulgte min målsætning og levede op til mine værdier: Jeg blev ved med at kæmpe og presse mig selv. I noget tid har jeg været ærgerlig over, at jeg ikke sagde nej til løbeturen, men nu er jeg i stand til at vende det rundt og være stolt.

Og Annika nåede det inden for tidsgrænsen og får marsbar, cola og brugermenu, da chokket fra angstanfaldet har lagt sig, og hun igen er kommet ”til sig selv”.

Hun fik talt oplevelsen igennem med lægen og de andre aspiranter, og har siden forberedt sin kæreste og sine forældre på det voldsomme syn, der rammer tv-skærmen onsdag aften.

– Det er meget ubehageligt at se på. Jeg kan mærke følelsen af, hvordan det var at opleve, og det er ret ubehageligt, når man virkelig tror på, at man er ved at dø.

– Men jeg ved præcis, hvad der udløste det, så jeg er ikke bange for, at det sker igen.