Walid "Knaldperlen" så sig selv på tv og gik på kur: Så meget har han tabt sig
LÆS OGSÅ: Martin "Dolken" Vinther og Walid "Knaldperlen" Bechara vender tilbage: Her er traileren
Det siges, at kameraet tilføjer fem kilo. Men Walid Bechara, der på skærmen mest af alt er kendt som "Knaldperlen", fik alligevel et chok, da han så første afsnit af sin nye serie – og tv-comeback – "Fedt mand – tur!", efter produktionen havde klippet det færdigt.
– Så var jeg helt i chok over, at jeg var blevet så rundt over det hele, fortæller Knaldperlen til SE og HØR.
Derfor satte han sig for at gå på kur med det samme. Og det gik så godt, at han allerede i seriens andet afsnit ser noget anderledes og en del lettere ud.
– Vi begyndte at optage første afsnit i november, og afsnit to blev først optaget i marts. Så tænkte jeg: Jeg må gøre noget, inden jeg eksploderer. Så jeg fik lavet en mad- og træningsplan af en coach, der hedder Rene, og det hjalp.
– Så røg 18 kilo, inden vi skulle optage afsnit to – og 21 kilo inden sidste afsnit. Men det var "hoart", tilføjer Knaldperlen i vanlig stil, som vi kender den fra det ikoniske og desværre hedengangne realityprogram "Kongerne".
På billedet her, kan du se, hvordan Walid så ud i januar til Reality Awards 2024.

Og her er han efter sit vægttab:
I "Fedt mand – tur!" genforenes Knaldperlen og Martin "Dolken" på skærmen.
Programmet er produceret af TV2 Nord og kan ses på tv2nord.dk og TV 2 Play.